Turen til Schweiz var min første med Marathon Travel Club og jeg må sige at de levede fuldt op til deres gode ry. Det er nu dejligt at man bare skal melde sig til hvorefter der er andre der foretager hele planlægningen for en :

Udover selve løbet var der mulighed for at deltage i diverse aktiviteter i løbet af ugen. Her satte jeg stor pris på muligheden for at prøvevandre og løbe på en del af ruten til K78. Især opstigningen fra Chants til Keschhütte gjorde et vist indtryk. Hvis jeg ikke på forhånd havde vidst at løbet ville blive hård ... så var jeg ikke spor i tvivl efter at have taget opstigningen med friske ben.

Vejret på ferien var nær det perfekte. Vi havde høj solskin det meste af ugen. Fredag aften trak et kraftigt regnvejr hen over byen, hvilket var med til at rense luften og sørge for at vi ikke kom til byfest. Det var sikkert meget godt når vi nu skulle ud på en 78 km løbe / gåtur dagen efter.

På selve løbsdagen var det lettere overskyet. Det var vi mange der var glad for.

Jeg deltog i løbet K78 sammen med omkring 1.000 andre, men der var rige muligheder for at vælge andre distancer. Der var 2 marathonruter,en 31 km, en halvmarathon, en 11 km og 2 vandreruter. Desuden var der 3 børneløb dagen før ... så der er ingen grund til ikke at tage hele familien med.

For dem der løb K78 var der mulighed for at aflevere en taske med skiftetøj som blev bragt ud ca. halvvejs på ruten. Jeg valgte at sende en mine vandrestøvler derud, da jeg godt kunne regne ud at jeg nok ville bruge meget mere tid på at gå end løbe på det tidspunkt.

Min plan gik på at løbe så meget af de første 30 km jeg kunne og så ellers gå de sidste 48 km med en god fart.

Starten gik kl. 08 om morgenen sammen med K31 og C42. De første 5 km løb vi en rundtur i Davos og her blev jeg en anelse nervøs for om jeg havde taget munden alt for fuld. Allerede indenfor de første 2 km fik jeg sidestik, men det gik da heldigvis over da jeg fik løbet mig varm.

De første 10 km blev løbet i 1 t 5 min. Alt gik efter planen. De næste 10 km efter yderligere 1 t 5 min. Hvis der er nogen der har kigget på højdeprofilen over løbet så ser det ud til at gå jævnt nedad de første 30 km. Set over hele distancen er det også rigtig nok, men det går hele tiden skiftevis opad og nedad. Jeg havde bevidst valgt at gå opad stejle stigninger og at løbe når det gik ligeud og nedad. En klog beslutning der førte mig forbi målet til K31 i Filisur efter 3 t 25 min.

Der var 5 stoptider undervejs i løbet. Nåede man ikke dem blev man taget ud af løbet. Den første var i Filisur efter 3 t 50 min. Herfra blev resten af turen næsten udelukkende gang. Det meste af ruten havde fortrinsvis været på skovstier, men mellem km 34 og 39 blev der løbet på asfalt. En opstigning med op til flere hårnålesving. Man kunne se at det bare gik opad de næste mange km. Jeg tror ikke engang at jeg kunne have løbet her selvom jeg havde været i bedre form.

I Bergün ved omkring km 39 kunne man skifte til det tøj og de sko man havde sendt derop. Det man ikke havde brug for blev selvfølgelig fragtet den anden vej. Jeg skiftede her som planlagt til vandrestøvler, hvilket vist var en god beslutning ... når jeg nu ikke kan få trailsko i min størrelse. Under prøvevandringen var der ret mange der var kommet hjem med gennemblødte løbesko. Der lå sne på toppen og vi skulle passere flere "vandløb" undervejs.

Tidsfristen i Bergün var kl. 13:00. Jeg kom igennem et kvarter før. Det har været den tidsfrist jeg har været en smule nervøs for, men det gik jo lige efter drejebogen.

Opstigningen fra Bergün til Chants gik godt. Her burde jeg nok kunne have løbet, hvis jeg havde været i en ordentlig form ! Fra Chants til Keschhütte er det stort set umulig at løbe. Jeg havde endda lidt besvær med at gå opad. Jeg fik en smule ondt i ryggen pga. den uvante belastning og måtte et par gange holde nogle korte pauser for at få luften. Vi var på vej op i 2.600 meters højde og man kunne godt mærke at luften blev mindre iltholdig.

Jeg nåede tidsfristerne i både Chants og Keschhütte uden problemer :

Fra Keschhütte og til Dürboden gik turen i store træk enten ligeud eller nedad, så hvis man først er kommet så langt bør man også kunne komme i mål. Min udfordring lå i at komme til Dürboden indenfor tidsfristen.

Panoramatrailen vi skulle passere på vej til Scalettepas indbød bestemt ikke til løb. Der lå sne, store løse sten og så var den så smal at to løbere ikke kunne passere hinanden. Tidsfristen ved Scalettepasset nåede jeg lige akkurat. Den frygtede løbslæge, som kunne tage en ud af løbet, var der ikke da jeg kom forbi ... så det var jo bare om at komme videre.

Fra Scalettepas og til Dürboden gik det stort set nedad hele vejen. Der var dog mange store sten, så man skulle koncentrere sig meget for ikke at falde hvis man forsøgte sig med at løbe. Desto tættere man kom på Dürboden, desto bedre blev stien og jeg endte med at løbe en del for at nå tidsfristen. Når man har gået så langt er det faktisk ret rart at bruge benene på en lidt anden måde.

Efter mit eget ur kom jeg 1 til 2 minutter for sent til Dürboden, men jeg fik lov at passere. Det havde været noget af en nedtur at blive taget ud 14 km før mål. Tidsfristen var her kl. 18 ... så nu havde jeg små 2 timer til de sidste flade 14 km. En tur vi havde jogget onsdag morgen på under 1½ time.

Jeg valgte at gå det meste af distancen og havde fejebladet (i form at en cykel med monteret kost) i hælene de sidste ca. 10 km. Til tider forsøgte jeg at jogge lidt men benene havde det absolut bedst med at gå. PÅ den her strækning burde jeg kunne hente en hel del tid ved næste forsøg !

Efter at have fulgtes med cyklisten over flere km blev jeg spurgt om jeg ikke kunne tænke mig at blive modtaget i stadion med et musikstykke jeg selv kunne vælge ... og hvem kan sige nej til det ? Jeg valgte Flying med Nice little pinguins.

3½ km før mål gik det så en tur op i skoven. Var man ikke klar over at der ventede lidt stigninger til sidst ... så kunne det godt tage modet fra en, men nu havde vi jo set de sidste 14 km allerede om onsdagen. Det er altså guld værd at kende ruten.

I skoven syntes jeg at min ben havde det rigtig godt og jeg begyndte at løbe. Jeg valgte dog at gå over til at gå igen da jeg ellers ikke var kommet sidst i mål. Når jeg nu havde ligget bagerst i så mange km synes jeg det ville være unfair at overhale så kort før mål.

Den sidste km igennem Davos løb jeg stille og rolig og det var en dejlig fornemmelse at blive klappet i mål. I stadion kom jeg til at overhale en kvindelig løber. Jeg havde besluttet at holde mig bagerst, men jeg kunne simpelthen ikke løbe så langsom og jeg ville ikke gå i stadion.

Selve indløbet i stadion med den musik jeg havde valgt og en hel stribe tilskuere der strakte hånden frem og ville klappes var bare en fed oplevelse. Jeg fortrød bestemt ikke at jeg var den der lukkede og slukkede. Det bliver sikkert ikke noget jeg kommer til at prøve en anden gang - for så er jeg i betydelig bedre form.

Målet lukkede officielt kl. 20 og jeg passerede målstregen kl. 20:00:14 :

Til den efterfølgende sejersmiddag med de andre fra MTC kunne jeg ikke spise særlig meget. Det kan man ikke en time efter at være kommet i mål, hvor man stort set kun har haft tid til at komme i bad. Til gengæld var det rart at være sammen med andre der havde været igennem det samme og høre om deres oplevelse af dagen.

Guiderne uddelte Toblerone til nogle af de løbere der havde gjort sig bemærket på den ene eller anden måde ... og de mente åbenbart at det også var en belønning værd at være den sidste der kom i mål. Der var altså en vidunderlig oplevelse at blive klappet af. Bare det øjeblik var hele turen værd.

Mon ikke jeg er med igen en anden gang for at vise at jeg også kan komme igennem i en god tid ! Hvem ved, måske allerede næste år hvor løbet har 25 års jubilæum og flere af de løbere der var med i år har deres 10 års jubilæum.

Vil du have en oplevelse ud over det sædvanlige ... så tag med til Swiss Alpin marathon.

Frank B. Th.

P.S. Lidt billeder kan ses på davos.trailrunning.dk ... men det bedste er selv at opleve det !