- 29-06-2009
- Bedouina
Ja, så tror jeg, selverkendelsens time er kommet. Efter 12 marathonløb må jeg indse, at marathonløber bliver jeg nok aldrig. Det er endnu ikke lykkedes mig at LØBE et maraton. I flere løb har jeg på et tidspunkt efter 30 km fået afsindigt ondt i den højre nyre, så jeg flere km har måttet gå med den ene hånd presset hårdt i siden for at kunne udholde smerten. I andre løb har jeg bare gået død på et tidspunkt, så jeg har måttet skiftevis gå og løbe de sidste 8-10 km. Nogle af disse gange har det ikke været benene, der gik død, men hovedet. Således at forstå, at jeg bare begyndte at gå, uden der egentlig var grund til det.:
Skal jeg være helt ærlig, er manglende træning nok også en del af det. Dels manglende tid men også ulyst til alle disse km på vejene. Og at løbe et ½-marathon i ny og næ er sikkert ikke træning nok!
I går løb jeg North Sea Beach Marathon, hvor vi startede ud i løst sand. Ved 15 km begyndte jeg at mærke mit højre skinneben, men allerede ved 20 km blev denne smerte, som dog var til at udholde, overgået af en smerte i højre knæ. Og ved 24 km måtte jeg gå. Og faktisk gik jeg de sidste 18 km!!! Kun afbrudt at få forsøg på løb, som jeg dog hurtigt måtte opgive p.g.a. smerter. :(
Heldigvis/desværre havde jeg følgeskab de sidste 10 km af en anden kvinde, der også måtte opgive p.g.a. sit knæ. Og vi fik selvfølgelig sludret en del. Bl.a. om, at måske var éns niveau kun til ½-marathon, og for mit vedkommende er det nok rigtigt. For det kan jeg løbe uden at skulle ned at gå.
Og det kan jo stadigvæk give mig mange fine løbsoplevelser rundt omkring.:
En lidt trist hilsen fra forhenværende maraton-gåer
Bedouina
#1
#2
#3
#4
#5
#6
#7
#8
#9
#10
#11
#12
#13
#14
#15
#16
#17
#18
#19
#20
#21
#22
#23
#24
#25
#26
#27