Kan det være rigtigt?

Nordboens billede

Jeg var henne at kigge på løbesko i går.
For det er for første gang lykkedes mig totalt at slide et par sko op - det havde jeg ikke troet muligt. :Smile

Jeg var først i den special løbebutik hvor jeg købte mine første sko (og han er dedikeret Five-Fingers løber til sikket fleres glæde herinde....) - der er løbebånd og professionel viden. Jeg blev anbefalet og prøvede New Balance, Asics og Nike. De sko der føltes helt rigtige var Nike Vomero som er neutrale og har god stødabsorbering for min forfod der godt kan give smerter ind i mellem. Føltes blød, behagelig og støttende til min høje vrist.

Derefter var jeg en tur i Stadium (hvor der ikke er løbetest osv) for at sammenligne priser. Priserne var de samme, men:
Sælgeren - som helt tilfældigvis selv løber i Vomero - sagde at han havde talt med marathon løbere som mente at skoen var lidt for blød til lange distancer og at den Nike der hedder Lunar Elite rent faktisk gav et hurtigere løb og var den sko man skulle have hvis man vil løbe hurtigere.
Prisen er det samme, men Lunar er hårdere i sålen og ligner egentlig mere en tennissko.

Og så er mit naive spørgsmål - kan det være rigtigt at en sko kan give så meget mere hastighed at man skal vælge den for at løbe hurtigere?

Det lyder jo vældig fristende for sådan en som mig der gerne vil løbe hurtigere og troede at jeg var nødt til at træne for at opnå det ;;-);;-) - nu lyder det som om jeg vil få små vinger på hælene og flyve derudaf......
Og jeg vil faktisk hellere have de andre sko som jeg tror passer meget bedre til mig.......

#1

May-Britts billede
Du skal købe de sko, der er testet til at passe dig og din løbestil. End of discussion ::-(( Nu kender jeg ikke de finske priser, men du kan da undersøge, om de findes billigere på engelske hjemmesider. Jeg har flere links, så send mig evt. en mail.

#2

BrianNNs billede
Som May-Britt er inde på, skal du naturligvis vælge sko der passer til dine fødder og din løbestil - hvis skoene medfører skader, er det jo ligegyldigt hvor hurtige de er ;;-) Men ellers er det korrekt at nogle løbesko er hurtigere end andre - oplever det bl.a. selv med mine (neutrale) racing flats (Asics Hyperspeed), der er hurtige sko. Det er bl.a. et spørgsmål om skoenes vægt: for hver 100 gram vægt du sparer på foden, skulle det give 1% mindre energiforbrug, der skulle svare til en 1% forbedring af præstationsevnen/hastigheden. Det er der nogle der har undersøgt og beregnet. Vægten er dog ikke den eneste faktor, der har betydning for at nogle sko er hurtigere end andre. Det har bl.a. også stor betydning, hvor god feedback de giver fra underlaget, og derved hvor effektivt og hurtigt man kan afvikle sine skridt - det er bl.a. derfor, flade og minimalistiske sko med en lav profil (en tynd sål og en lav hæl, der ikke er hævet højere op end forfoden), uden støtte og med minimal stødabsorption (dvs. racing flats, training flats m.fl.) er hurtigere at løbe i.

#3

brjs billede
Spis det du kan lide og har det godt med... brug det tøj der føles behageligt... og løb i de sko der føles rigtige og passer din løbestil. Så kan du ikke gøre mere. Det er muligt at nogle sko giver 1% forbedring... men hvis det er på bekostning af komforten... er fordelen hurtig væk.:syg: Jeg bruger selv kun Vomero.. og kan stærkt anbefale dem. Og hvis du køber skoen i England... så får du dem til en særdeles rimelig pris. ;;-)

#4

Nordboens billede
Tak for jeres gode svar - jeg vidste at det var her jeg kunne få ordentlig besked! :;-) Min mand skal til Estland - Tallin- fra i morgen og der er alting meget billigere end her. Så han har lovet at gå på indkøb....... Jeg har også forelsket mig i en camelbag 2 liter af mærket Deuter så jeg kan få nok vand på de lange ture med en rygsæk der sidder ordentligt og ikke vejer. Håber at han også kan få den. Så forhåbentlig er jeg helt "ny" efter weekenden. ::-)

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15214:

Kate Edelved Frydshøjs billede
Jeg er nybegynder i løb.

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk