For første gang siden ulykken, har jeg selv være afsted i dag....

Jeg tog mine hunde med i skoven og nød stilheden, den iskolde luft og lyden af mine sko i skovbunden, lyde som jeg ellers ikke ligger mærke til, men i dag kom de helt ubevist tilbage.

Jeg kunne mærke min krop arbejde og for første gang var der ikke nogen med til at sænke mig, så jeg sætte farten op til lige før der, hvor man må overgive sig til løb og efter et stykke tid kunne jeg næsten fornemme den måde min krop plejer at arbejde på, når jeg giver den gas i mine løbesko.

Jeg kunne ikke holde til det særlig længe, med det gav "blod på tanden" og mit hovede arbejder på høj tryk, for at ligge en god træningsplan som jeg kan have med ind til genoptræning på tirsdag (min første genoptræning)

Min veninde gav mig jo det super skønne ur, så her er tiden for i dag: 2,79 km på 33,57 min (min første km gik jeg på 30 min d. 14 dec 2011)