Et lille skridt i den forkerte retning...

Min genoptræning startede for alvor i går og jeg blev noget chokket over hvor meget "skade" min krop endelig har taget. Jeg går jo rundt herhjemme med min dejlige børn til hverdag og syntes da selv at vi er rimelige aktive efter forholdende...

Men hold nu op, min fys. ramte lige de punkter hvor jeg er rigtig svag, min balance er fuldstændig ude af kontrol og jeg kan ikke en gang stå på et ben (det havde jeg ikke lige tænkt over) men som hun fortalte, så er min krop lidt som et kompas der er ude at kurs og når jeg først begynder at arbejde med det, så skal min krop nok stille ind på den normale kurs igen.

Jeg var så heldig at mine børn kunne overnatte hos deres Far fra i går til i dag, for da jeg kom hjem kunne jeg næsten ikke gå og hele min venstre side var helt underlig nærmest sovende og jeg måtte lige taget et par timer på sofaen.

I dag er jeg øm over det hele, men ikke sådan av av ondt, nærmer lidt træningsømhed, som forhåbenlig fortager sig i løbet af weekende.

Jeg glemte da helt at blære mig... hi hi jeg kunne cykel 4 km på 10 min... jubiii ;-)