- 26-07-2013
- Lars Friis Farsøe
- Den kække løbeblog
Torsdagens strabadser på Hammeren var en forfærdelig hård omgang. Vi startede helt nede ved vandet på Hammer Havn, hvorefter det bare gik op, op og op indtil vi endte på toppen ved Hammer Fyr. Nu mangler der kun 10 flade km. i Rønne før, at medaljen er i hus.
Torsdag kl. 18.10 gik startskuddet til dette års udgave af ’kongeetapen’ i Etape Bornholm. Menuen stod på 8,5 km. fyldt med masser af 15%-stigninger, hvilket ikke ligefrem var den livret, som benene tiggede efter de tidligere dages udfordringer.
Vi startede med en frisk stigning, der fortsatte mere eller mindre konstant i 2 km., og flere i min del af feltet var allerede nede at gå efter 0,5 km. Jeg holdte mig dog stabilt luntende, og jeg kom ret fint igennem den første halvdel af etapen, hvor det retfærdigvis også skal siges, at det også går nedad undervejs.
Traditionen tro fulgtes jeg med min bedre halvdel, som jeg dog smuttede lidt fra efter vanddepotet, som jeg sprang over i modsætning til hende. Hun fik dog hurtigt hentet og sat mig, men så kunne jeg jagte hende på det flade stykke frem til stigningen ved Salomons Kapel, hvor jeg igen fik kontakt.
På det tidspunkt var gassen dog gået lidt ud af ballonen, så det handlede mere om ren overlevelse end om snittider, men efter stigningen ved Salomons Kapel fik jeg en mindre optur på de små stier. Det er et stykke af Bornholm, som jeg kender ganske godt efter at have løbet i området en del sidste sommer. Derfor fik jeg en følelse af at være på hjemmebane, hvilket uden tvivl gav lidt ekstra energi.
Dernæst ventede den benhårde stigning op til Hammer Fyr, hvor der er så mange tilskuere, at det minder om en bjergetape i Tour de France. Man havde mest af alt lyst til at kravle, men de mange heppere gjorde, at man ikke rigtig kunne tillade sig at gå det sidste stykke op til mål. Fantastisk oplevelse – det må prøves igen!
Jeg formåede på den sidste kilometer at lave et lille hul på 50 sekunder ned til min bedre halvdel, men hun fører samlet set med næsten 2 minutter, så i det samlede regnskab, der får jeg tæv. Det henter jeg simpelthen ikke på dagens flade etape, hvor hun formentlig endda også er hurtigere end jeg. Så den kappestrid er vist afgjort. Til gengæld går det støt fremad i det samlede klassement, hvor jeg igen i dag hentede 6 pladser. Målet var godt nok 20, men mindre kan også gøre det.
For at komme i top 800 skal jeg i dag hente 14 løbere, hvilket tidsmæssigt svarer til et minuts penge. Det betyder alt andet end lige, at jeg skal have noget mere tempo i benene end i mandags, hvor de 10 flade km. i Hasle ikke var så pragende. Jeg må bare bide smerten i mig og tvinge kroppen til at løbe hurtigere, end den reelt har lyst til.
