- 25-07-2013
- Lars Friis Farsøe
- Den kække løbeblog
Der er fantastisk smukt i Almindingen, men der var knapt så meget overskud til at nyde omgivelserne på 3. etape af Etape Bornholm, som bød på 7.8 km. i kuperet terræn.
Allerede inden start kunne man godt mærke, at man havde været på farten de to forudgående dage, og jeg valgte da også et lidt konservativt udlæg. Jeg havde på forhånd studeret højdeprofilen, og der var ingen tvivl om, at dagens menu stod på bakker i både små og store størrelser.
Igen startede jeg forrest i min startgruppe, hvilket gav rigtig god plads de første 1200 meter, hvorefter at man så kom til at løbe ind i den bagerste ’klump’ af gruppen, der var startet foran en. Det passede mig egentlig ganske fint i dag, at det ikke nødvendigvis skulle gå ekstremt hurtigt op af den første relativt lange stigning.
Jeg fandt egentlig et ganske godt flow, og kom ganske pænt op over de værste bakker, men valgte samtidig også at holde lidt igen på vej ned for ikke at gå helt kold til sidst. Det er egentlig pudsigt – på den flade etape i mandags var det rigtig svært for mig at holde anstændigt km.-tider, mens det i går gik relativt bedre på de flade dele af onsdagens etape. Det tyder jo meget godt, hvis den udvikling fortsætter, men mon ikke trætheden også er en væsentlig faktor på de to sidste etape. Det tror jeg desværre.
Under alle omstændigheder kom jeg i mål i dag uden at være helt smadret, og benene har her til morgen det ganske fint. Jeg fik også gået en fin aftentur, og det tror jeg kun var en fordel for kroppen. En god Irish Coffee gjorde heller ingen skade.
Jeg startede onsdagens etape med at følges med min bedre halvdel, der på papiret virker en anelse mere brugt og øm end jeg, men det forhindrede hende dog ikke i at nuppe et minuts penge på mig i dag. Jeg er imponeret over, hvordan hun er i stand til at smadre sig selv, hvor jeg nok holder en anelse mere igen. Det kan være, at min lidt tilbageholdende stil betaler sig på dagens kongeetape, hvor stigningerne kun bliver endnu flere og endnu hårdere. Der er med andre ord brug for alle kræfter, som endnu ikke er blevet brugt.
Jeg har bestemt mig for at give den fuld skrue i dag, og se hvor langt energien rækker. Man kan altid lunte 10 km. på den sidste etape, så prioriteten er at løbe sig fuldt ud i dag, hvor de sidste 450 meter er en nærmest lodret stigning op til Hammer Fyr. Det skal nok blive brutalt.
Efter onsdagens etape kravlede jeg 6 pladser frem i klassementet, og jeg satser på at nuppe 20 pladser i dag. Så må vi se, hvorvidt missionen bliver en succes eller en total fiasko!
