Blodig rute venter ved Sønderborg

Jacobs billede

Det er uden tvivl Danmarks mest historiske bakke, der skal bestiges, når startskuddet lyder i Sønderborg den 25. maj.

Løbet hedder 1864-løbet, og det navn fortæller, hvad det handler om: Eventen skal sætte fokus på dengang, da den danske hær tørnede sammen med en preussisk-østrigsk i netop dette område.

Mest kendt i den sammenhæng er Dybbøl Banke, hvor skanserne blev stormet i april 1864. Og derfor er bakketoppen med på ruten, uanset om du vælger 6 km eller kvart- eller halvmaratondistancen.

Ifølge løbets hjemmeside er stigningen 2,3 kilometer lang og byder på 62 højdemeter. En ganske strabadserende strækning for en løber. Men inden man som deltager får alt for meget selvmedlidenhed, skal man tænke på de soldater, der for 150 år siden kæmpede for deres liv på dette sted. Mest berømt er 8. Brigade, der blev sendt afsted i et drabeligt modangreb, kort efter at skanserne var faldet. Brigaden fik kæmpet sig op til Dybbøl Mølle og bidrog trods store tab til, at andre danske soldater nåede at flygte ned ad bakken i modsat retning.

(Se også kortet, hvor 1864-løbets kvartmaratonrute (lyserød linje) er forsøgt tegnet ind på et gammelt militært kort, der viser den danske hærs positioner og skanser umiddelbart før stormen på Dybbøl.)

Ud over selve stigningen op til Dybbøl Mølle indeholder ruten et besøg på Sønderborg Slot og Historiecenter Dybbøl Banke. Man kommer desuden forbi et vaskeægte lazaret, ligesom man i Sønderborgs gader kan støde ind i bevæbnede soldater i 1800-tals uniformer.

1864-løbet blev afviklet første gang tilbage i 2011. Men årets udgave er alligevel noget særligt, fordi det er 150-året for krigen. Så arrangørerne håber på ekstra mange deltagere, samtidig med at der er skruet op for markedsføringen i Tyskland.

Undertegnede er selv tilmeldt årets løb og glæder sig til at mærke historiens vingesus!

#1

Jacobs billede

Min oplevelse af løbet, nu hvor det er overstået:

http://iloapp.danskebjerge.dk/blog/blogsbjerg?Home&post=193

/Jacob

Om bloggen

Jacobs billede
Her får du nyheder og tips om bjergløb og bakketræning i det danske landskab. Skribent er Jacob T. Johansen, der bestyrer Danskebjerge.dk, Danmarks største site om bakker. Andre emner relateret til det danske landskab kan også blive taget op.

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • Anja Marie Hansens billede
    Fra at syntes løb er for de mennesker som er super seje, sunde og fit...til at løb også er for mig!
  • Hans Christians billede
    Mine løbeoplevelser. Træning, løb og alt imellem - så længe der er bevægelse involveret. Håber at dele spændende løbeoplevelser med forhåbentlig mange læsere.
  • Torben Allan Mikkelsens billede
    Jeg er idémand og stifter af RigtigeMændErBusinessMænd / RMRBM, som du kan finde på Facebook. Vi er Danmarks måske mindste og måske sjoveste løbeklub. Se mere her og på FB. Rigtige Business Mænd er...
  • sukils billede
    Et stort ønske om at, overskride mentale grænser. At udfordre mig selv fysisk med ultraløb for at høste frugterne for enden af regnbuen. Læs med, og opleve sjælsomme løb, der forandre mig som...
  • priyankas billede
    jeg vil her på bloggen skrive om mine oplevelser med løb. Jeg startede mandag den 4-10-2010 med min første træningsdag, jeg løber efter iforms program.

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15487:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere her

Bliv medlem af løberne.dk