Det er gået over al forventning at komme i gang igen efter 2. fødsel. Milla kom til verden 19. august 2013, og efter et par måneder begyndte jeg så småt at løbe igen. Under valgkampen tog jeg blot et par små ture for at få lidt luft eller for at få delt de sidste flyers ud. Først da jeg var valgt ind i Borgerrepræsentationen i København, gik jeg for alvor i gang.

Den ene PR efter den anden

Anden fødsel var relativt ukompliceret, så jeg var knap så medtaget som sidst. Ved årsskiftet nåede jeg op omkring de 50 km på en uge og i februar havde jeg et par uger på 65 km. I marts måned lå jeg kun på 45 km om ugen i snit, men begyndte til gengæld at sætte lidt tempo på. Først satte jeg ny PR på 15km (1.09.21), dernæst på 5km(21.57) og så på 21,1 ved VM i halvmaraton.

Sæsonens første krise

VM var et fantastisk løb; fedt vejr, fed stemning og god opbakning. Desværre blev jeg for første gang i denne sæson ramt af de samme mavesmerter, som jeg døjede med efter første fødsel. Mest af alt minder de om et sindssygt kraftigt sidesting. Jeg kunne næsten ikke løbe oprejst og var da også meget tæt på at stoppe allerede efter 10 km. Frygten er altid, at det er noget, jeg kommer til at døje endnu mere med, hvis jeg overhører signalerne. På den anden side tænkte jeg tilbage på VM i 24-timersløb for to år siden, hvor jeg løb med samme slags smerter fra 40-50 km. Jeg besluttede at forsøge at håndtere dem ved en rolig vejrtrækning, og så måtte jeg gå ned i tempo eller rettere - det kom helt af sig selv.

Nåede mit mål – på sekundet

Mit mål for VM i halvmaraton var at komme ned på 1.40. Jeg startede dog lidt hurtigere, fordi jeg i baghovedet havde Mortens tid fra samme uge, som lød på 1.35. Da mavesmerterne indfandt sig, besluttede jeg dog, at det var ambitiøst nok at gå efter 1.40. Jeg vidste, at flere af mine kollegaer fra Borgerrepræsentationen også deltog, så et andet mål var at blive det bedste BR-medlem. Samtidig tænkte jeg, at jeg jo godt kan risikere at opleve disse mavesmerter ved mit næste store 24-timersløb, så det var god træning i at håndtere dem. Selv om fartholderne var lidt for langsomme og først kom ind et stykke tid efter mig, lykkedes det alligevel at nå målet. Ja faktisk utroligt præcist. For da jeg løb over målstregen, stoppede uret og kiggede ned, sagde tiden præcis 1.40.00. Den officielle lød på 1.39.59. Tale om at have et mål og så nå det:o) 

Kvalitet frem for kvantitet; intervaller

Før VM i 2012 snusede jeg lidt til intervaltræningen i en klub i Esbjerg og kunne mærke, hvor meget det gav med de relativt få træninger. Derfor meldte jeg mig i marts måned ind i Sparta, så jeg kunne deltage i deres intervaltræning. Det er super fedt at træne med et hold og blive presset lidt på farten. I dag løb vi nogle helt korte intervaller, hvor jeg kom ned på 2.57min/km. Det tror jeg ikke, jeg har været før, så det var super fedt.

Sæsonens store mål

Om jeg skal løbe maraton til maj, har jeg endnu ikke besluttet. Det kunne være fedt at nå mit mål om at komme ned under 3.30, og jeg føler formen er til det. Omvendt tør jeg ikke satse – så kommer mavesmerterne tilbage enten før eller under løbet, må jeg trække mig. Mit store mål er at sætte danmarksrekord for kvinder i 24-timersløb ved et løb i Prag den 26.-27. juli. Og som det ser ud nu, er jeg godt på vej. Så jeg tror fortsat på det.