- 14-05-2019
- Tor Rønnow
- Tors klumme
På søndag afholdes Telenor Copenhagen Marathon for fyrretyvende gang! Jeg tænker, alle forventer et brag af en løbefest rundt i hovedstadens gader, og med den foreløbige tilmeldingsrekord og en god - og ikke for varm! - vejrudsigt tegner alt vist til netop dét: et brag af et maratonløb!
Jeg havde selv min maratondebut netop i København tilbage i år 2004, og skød min første fotoberetning fra løbet i år 2007. Siden er det blevet til mange flotte løbsrapporter fra disse arrangementer, foruden også fra Copehagen Half Marathon og sidste år Royal Run ´18. Til ære og til minde for alle disse fantastiske oplevelser har jeg udvirket en samlet oversigt fra mine deltagelser ved Telenor Copenhagen Marathon igennem årene.
Telenor Copenhagen Marathon 2019, 40 års jubilæum. Foto: Tor Rønnow
Læs min hyldest til Telenor Copenhagen Marathon, og kom i den perfekte maratonstemning til på søndag. Håber vi ses!
vh. Tor Rønnow