5 råd til indendørs cykeltræning på en hometrainer

Allan Kents billede
Hvis året er gået ind i vinterperioden, og vejret bare ikke er særligt godt udenfor, er det ikke altid lige skægt at skulle snøre løbeskoene. Prøv i stedet med noget indendørs cykeltræning på en hometrainer. Det kan skabe den grundlæggende form til den nye sæson.
 
Her er 5 råd du kan følge, for at opnå den bedste træning på hometraineren.
 
Sid korrekt på cyklen
 
Du bruger nok din udecykel med din indendørs hometrainer også. I så fald er cyklen sat op til dig allerede, men du har ofte brug for at løfte forhjulet lidt for ikke at have fornemmelsen af at køre ned af bakke hele tiden.
 
Ideelt set placeres forhjulet på en forhjulsblok, men du kan sagtens bruge noget andet som f.eks. et gammelt håndklæde.
 
Husk at forberede træningen
 
Det er godt at vide hvilken rute man har tænkt sig at køre, og om ruten skal være pandekageflad, kuperet eller med bjerge. Det gør dig nemlig mentalt forberedt.
 
Det er også godt at køre nogle faste ruter du skifter imellem, i stedet for at skifte til en ny rute hver gang. Du vil nemlig ofte prøve at presse dig selv lidt mere end sidste gang for lige at lave lidt bedre tider.
 
Husk ventilationen
 
Der skal luft til når man træner, og indenfor er der ikke den samme vindkøling som udenfor. En god ventilator eller blæser giver køling under træningen, og den skal helst være i størrelsen 16 tommer eller mere.
 
Har du opstillet din hometrainer i garagen, kan det måske lade sig gøre at åbne døren i porten samt et vindue for at skaffe lidt gennemtræk.
 
Støjdæmpning
 
Har du opstillet din hometrainer i en lejlighed, er det vigtigt at tænke på støjen også for din egen skyld. Din cykeltræner larmer ikke meget, men det kan være en fordel med en træningsmåtte. Den er med til at dæmpe vibrationer i underlaget, og friktion mod gulvet undgås. Måtten er også god til at opfange den sved, der uvægerligt viser sig under træningen.
 
Er din hometrainer en hjultræner, kan du også prøvet at skifte bagdækket med et decideret træningsdæk. Det er med til at dæmpe støjen, og så er der ikke så meget slid på dækket.
 
Sørg for underholdningen
 
Det kan tit være underholdning nok at kikke på skærmen, og alle de data der vises. Der er også alle de andre ryttere der skal holdes øje med. Men for nogle er det ikke nok, og her kan musik (ofte højt), være en hjælp til at give det ekstra kick der skal til.
 
Den mulighed har man ikke altid på vejen eller i skoven, hvor man skal orientere sig. 

Billeder

Om bloggen

Allan Kents billede
Her vil jeg benytte chancen til at skrive lidt om min løbetræning samt cykeltræning på en hometrainer som jeg pt. foretrækker. Det kan være svært at kombinere de to typer træning, da cykeltræningen kan give lidt stive ben.

Andre bloggere

5 blogeksempler

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15214:

Kate Edelved Frydshøjs billede
Jeg er nybegynder i løb.

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk