Mentalt usikker

Gider jeg at løbe? Endnu et løb, hvor forventninger ikke blev indfriet. Sydkystløbet i Greve, var en mentalt udfordring, da jeg fandt ud at vi skulle løbe ruten 4 gange og ikke 2 gange (som tidligere)..... Læser aldrig rutebeskrivelsen iforvejen! Ugen op til løbet, var jeg fyldt med bekymringer og fik ikke tømt hovedet inden løbet startede i Greve. Det eneste jeg kan tage med mig fra løbet er, at jeg skal tabe mig. På ruten var der en del viadukter, der skulle passeres og det gik både ned og op. Med min nuværende vægt, løber jeg bedst lige ud og helst uden stigninger.

Om 3 uger drager jeg til Himalaya for bl.a at løbe og mit håb er bl.a, at tabe en del i vægt, da man heldigvis ikke bliver fristet af slik og chokolade i bjergene. Turen skal helst være en slags "alene i vildmarken" -agtig tur. Mad og vand, skal jeg selv slæbe op på bjerget, så der er heldigvis en øvre begrænsning på, hvor meget jeg kan slæbe med op.

En anden ting er, at jeg overvejer at droppe tridelen, da min gode arbejdskollega pludselig i denne uge fortalte, at hun har tænkt på at stoppe med tridelen for at bl.a at danse. Engang imellem skal der bare en lille ting, før læsset vælter. Jeg havde ellers løse planer om, at lave en deca ironman inden år 2020. Måske skulle jeg hellere gå til dans, noget der er sjovere og mere socialt end alt det selvpineri?