Det er en interessant debat, som jeg ikke har ret mange svar på, men jeg håber, der er andre, der kan berige mig med synspunkter. Jeg foretrækker selv 5 - 10 km, og jeg foretrækker at øge hastigheden fremfor distancen, men jeg føler mig som en minoritet. Det virker som om alle andre træner på at øge distancen frem mod 5 km, 10 km, halvmaraton eller maraton. Der er jo nærmest en lemmingeeffekt. :::-) Mange hilsner Jakob - der ofte er lidt på tværs. ::-) [URL="http://www.facebook.com/group.php?gid=32290786600"]Løbeklubben på Facebook[/URL] - Kom og løb med

Jeg tror, at fascinationen af og prestigen ved det lange løb knytter sig til i hvert fald to ting. Individualiseringen har stået stærkt i mange år. Vi skal helst iscenesætte os selv som unikke. Jeg tror, at marathonløbet er blevet en af de måder, vi iscenesætter os selv på. Ved at træne op til og gennemføre et marathonløb fortæller vi os selv og andre, at vi faktisk kan noget, som ikke ret mange andre kan. At vi er noget særligt. Det er dels et selvrealiseringsprojekt og et selviscenesættelsesprojekt. Problemet er, at ganske mange efterhånden kan løbe et marathonløb. Dermed udvandes meningen med det. Derfor ser vi, at ultraløb eller antallet af marathonløb bliver vigtige mål for mange - netop med henblik på stadig at fastholde de to ovennævnte projekter. Der er ikke den samme mulighed for realisering og iscenesættelse ved at løbe kort, men hurtigt. Det er for nørdet og teknisk at kunne prale med, at man er blevet 23 sekunder hurtigere på en 5K. Det er alt for svært at forholde sig til. Derimod kan alle forholde sig til at det er en bedrift at kunne gennemføre et marathon. Tiden er ikke så vigtig - mest for en selv. Tjaa, det er bare et bud ;;-)

At starte med et Marathonprojekt eller lign. er for de fleste et selvrealiserings-projekt, hvilket har en tilbøjelighed til at få en lidt negativ "selvhøjtidelig" klang - Vi lever i et samfund, der trods debat om økonomiens deroute, er rigere end nogen siden før og med en arbejdstid for de fleste, der dels gør at arbejdet ikke længere er den eneste identitetsbærende beskæftigelse, dels at der er råd til at beskæftige sig med ikke indtægtsbærende aktiviteter - Det kan næsten ikke blive anderledes med mindre vi skruer tiden tilbage og arbejder +50 timer ugentligt. Jeg skal undlade at filosofere yderligere over dette og istedet blot komme med et par supplerende praktiske observationen: - Jeg er selv på vej mod de 40 og har tidligere fokuseret på 5 og 10 km. konkurrencer. Når alderen runder et vist niveau, så bliver langdistanceløb mere relevant i forhold til at sætte sig nogle mål, da det af rent fysiologiske årsager er nemmere at forbedre sin marathontid end sin 5 km. tid når man er 40.. Jeg ligger +5 min over min bedste tid på 5 km da jeg var 20 og nu træner jeg +80 km ugentligt og er i langt bedre form... Så ja, jeg er også på vej mod Ultraløb efter de første marathonløb - I takt med at selve det at løbe bliver et mere komplekst projekt (selvrealiseringen), så stiger kravet også til "indholdet". Der er ikke mange, der tager til et 5 km. løb i Berlin og pakker sammen efter 20 min., men der er +5000 danskere der tager til Berlin Marathon. og bruger det meste af en weekend på arrangementet. Projektet bliver mere end bare et løb, men også socialt samvær, oplevelser m.m. - Et marathon løb er også blevet en anerkendt referenceramme for egenpræstation og jo flere der gør det, des flere vil der yderligere komme til. Bemeldte selviscenesættelse forudsætter jo at "tilskuerne" forstår præstationens størrelse og omfang. Nu kan det både bruges til at vise viljestyrke på CV til ansøgningen og meget mere... Så "lemming effekt, selviscenesættelse" m.m. jeps - alt andet ville være dysfunktionelt :-) Sådan er vi nu engang skruet sammen :::-)

Æv, det lyder sørme da ikke godt at jeg ikke vil kunne forbedre mine korte distancetider særligt meget, da jeg er 40+ men selvfølgelig har i da ret....man bliver da langsommere med alderen, men vil det sige at intervaltræning(som iøvrigt er lidt kedeligt) er reelt tidsspilde for 40+?? :sko: Kasper

Jamen jeg vil da også lige komme med min mening. Da jeg som nu løber skulle sætte et mål for at komme igang. (Har det bedst med målsætninger). Så synes jeg bare ikke det lød af noget at jeg vil under 55min på 10km eller sådan noget. Nej halvmarathon det lød af noget og det er som mange af jer andre har sagt, at det er en lang fokus på en selv, som man oplever... Jeg synes ikke at 10km på 55min er dårligt, det var bare ikke et godt nok mål for mig... Kim

Hej igen Det kan da godt være, at jeg overdriver betydningen af selviscenesættelsen, men jeg tror nu alligevel, det har en vis betydning. Jeg er helt med på, at der også er en praktisk funktion, som haller er inde på. Min pointe om selviscenesættelse gælder selvfølgelig ikke nødvendigvis på individniveau, men som overordnet tendens. Når du, hvilsom, skriver, at du løber langt fordi du kan, så er det jo ikke hele forklaringen. At kunne løbe langt er ikke noget, vi er født med. Det skal trænes op, og når man vælger at træne sig op til at løbe langt, så er det fordi, det giver status i disse år. Ikke fordi, man går og praler explicit, men fordi der står respekt om løbere. Sådan var det ikke for bare 20 år siden, selvom fritiden stort set var den samme som nu. Dengang var det andre ting, som gav status at kunne. Idag er det at kunne løbe langt, og det mener jeg bestemt er godt. At løbe langt viser vores omgivelser at vi har overskud, har en sund livsstil, kan planlægge og prioritere, at vi er målrettede osv. Det er altsammen egenskaber, som efterspørges i disse år, og som giver status. Hilsen Søren

Bjarne har en god pointe. Angående korte kontra lange løb, mener jeg ikke man kan stille det så firkantet op. For mig er det ikke enten eller, men både og. Der er intet i vejen for at træne sig op til både at kunne løbe hurtigt på kortere distancer og at kunne løbe de lange distancer – det gør jeg også selv. Det er jo to vidt forskellige discipliner – på kortere ture (f.eks. 10k) er hurtighed det primære, og det handler om ren fitness, men på de lange ture er det ikke nok at have et højt fitness niveau eller en god kondition, at have den nødvendige udholdenhed og sejhed kræver mere end ”bare” en god fysik. Jeg løber dog ikke 5k, da jeg mener den distance ganske simpelt er for kort (det er i hvert fald ikke noget, jeg vil rejse efter), men det generer mig ikke at løbe både hurtigt på en 10k og langt.