Prestige i udenlandske løbere ?

Bedouinas billede

Er det prestige for løbsarrangører at kunne tiltrække udenlandske løbere til deres løb? Jeg tror det. I hvert fald mindes jeg, at både til CPH Marathon og ligeledes til North Sea Beach Marathon gjorde man opmærksom på, hvor mange nationer der deltog! Jeg deltager ikke i så mange løb igen, så det er begrænset, hvor mange erfaringer jeg har gjort mig på dette område.

For kort tid siden hvor jeg var godt træt efter et arbejdsmæssigt anstrengende efterår og også godt træt af det grå og våde vejr i Danmark, ja så MÅTTE jeg bare have en ferie i solskin. Det blev til Barcelona-området, fordi der var billige flybilletter hertil.

Selvfølgelig skulle løbeskoene med. Og det ville jo være dejligt, hvis jeg også kunne deltage i et enkelt lille løb. Helst et ½ maraton, da jeg ikke er maratonklar pt. Og så begyndte eftersøgning af løb i det spanske. Hertil er Runners World glimrende og for Spaniens vedkommende, er denne site glimrende: runners.es Dér er en ganske glimrende løbskalender.

Umiddelbart var der dog ikke gevinst. Jeg tror over hele verden er december og januar nogle døde måneder rent løbsmæssigt. Så jeg klagede min nød til Det Spanske Turistbureau, som hurtigt svarede tilbage med, at der var et ½ maraton i byen Marató, som ligger ca. 50 km nord for Barcelona. Dette var selvfølgelig helt perfekt. Men ak og vé. Dette løb havde et loft på 1800 deltagere, så tilmelding var for længst lukket.

Nå, der kunne jo ikke ske noget ved at sende en mail og spørge. Som sagt så gjort. Og så fik jeg følgende svar tilbage:

”Because you come from a foreign country, it will be a pleasure for us
to offer you the chance of running as our guest “

Er der noget at sige til, at jeg blev glad? Dog slutter denne historie lidt anderledes end jeg først havde tænkt mig. Jeg havde nemlig planlagt så mange ting at se og gøre i den uge, jeg var af sted, så jeg kunne ikke få passet løbet ind, så jeg valgte at droppe det, da det tidsmæssigt blev for meget at bruge det meste af en dag på løb og transport.

Løbeskoene blev dog luftet tre gange i ugens løb. Men det blev om morgenen og med ture af moderat længde!

Bedouina

#1

brjs billede
Det er vist ganske normalt at der er reserveret nogle pladser til udenlandske/eliteløber.Det er jo næsten også den eneste måde at et løb kan blive internationalt kendt på. Tag for eksempel Endurance 24 h i Helsinki. der er 120 pladser... 60 til finner..20 til eliten og 40 til andre nationaliteter. Af samme grund skulle også være lettere for en Dansker end for en Amerikaner at få et startnummer til Badwater....så jeg er bestemt ikke ked af opdelingen :::-). Venlig hilsen Bjarne

#2

Nordboens billede
Der er faktisk pænt mange danskere med her i Helsinki, jeg tror mindst 6, en eller to i eliteklassen og så nogle stykker på venteliste - ikke dårligt når man serhvor mange pladser der er til udlændinge. :;-) Jeg planlægger at tage hen og se start og slut da jeg bor ca 20 min kørsel fra arenaen, meget spændende. Men det kan være jeg skal tilmelde mig halvmarathon heroppe i maj som udlænding for en sikkerheds skyld, selv om der vist ikke er pladsproblemer. Hilsen Nordboen

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15163:

Amalie Asmuss billede
Jeg er webdesigner/skribent. Jeg er spændt på at være en del af dette fællesskab og finde nye...

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk