Ondt i knæet - men ikke "løberknæ"

Tines billede

Hej! :o)

Jeg begyndte for en måned siden at løbe igen, efter at ikke at have gjort det i nogle år. Jeg nyder det sådan, og derfor har jeg ikke lyst til at holde en pause, hvis det ikke er nødvendigt.

Sagen er, at jeg er begyndt at være øm i knæet. Ikke når jeg løber, men på alle andre tidspunkter, og jeg kan særligt mærke det, når jeg går. Jeg er øm INDE i knæet og ikke over det/på ydersiden, som det klassiske "løberknæ" beskrives. 

Jeg er 27 år, sund og rask og normalvægtig. Jeg startede med at løbe efter bogen "Løb hurtigere længere"s anbefalede startprogram: "2 min. gang, 2 min. løb" gentaget 7 gange. Dog løber jeg ikke hver anden dag, som bogen sagde, men hver tredje. Efter nogle uger er det nu "2 min. gang, 4 min. løb" gentaget 5 gange. Jeg føler ikke, det er særligt svært. Jeg løber i gamle, men "rigtige" løbesko (købt i en butik hvor jeg fik min løbestil analyseret) på stier osv., men ikke på asfalt. Og jeg varmer op og strækker ud, som jeg skal.

Har jeg startet for hårdt ud og overbelastet mit knæ? Skal jeg stoppe og holde en pause? Eller er en smule ømhed helt normal?

Håber der sidder nogle vise mennesker derude, der kan hjælpe mig :)

Venlig hilsen Tine

 

#1

Anonyms billede

Når du er startet så forunugtigt, som du er, vil jeg helt klart mene, at det ikke er en skade som følge af overbelastning. Det er normalt at blive lidt øm hist og her, når man er startet med at løbe. Muskler, sener og væv skal lige tilpasses de nye forhold og vokse med opgaven.

Træn blot videre, men vær opmærsom på, at det ikke bliver værre.

Du skal også være opmærksom på, at sko som ikke bliver brugt også bliver for gamle med tiden. Så du skal nok have dig et par nye sko snart.

God træning :-)

Dennis

#2

Runes billede

Hej Tine 

Det du beskriver kunne meget vel være "knæskalssyndrom" Læs evt. mere om det via linket. 

Løbetræner Rune Darling 
ved RunningNow 
Personlige træningsplaner til motionister 
Egen løbeblog
Danmarks største løbeblog

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14683:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere om Under Amour HOVR Machina

Læs mere om Garmin Forerunner

Bliv medlem af løberne.dk