Selv om jeg ikke har løbet så længe fik den artikel mig op af stolen. Det er utroligt så optaget han er af afføring, han er nok blevet sat på potte for tidligt da han var lille. ::-) Ellers er det vel et rimelig naturligt emne for en sportsgren hvor man ikke liiige kan gå afsides, og derudover synes jeg nu heller ikke at det er det mest omtalte emne jeg har mødt under min læsning af enorme mængder løbe artikler! Og hvad med fodbold fans, de taler da også meget om fodbold og skal se kampe i tv hver weekend. Eller fitness brugere. Nej jeg stor-griner ikke mens jeg løber, men jeg græder heller ikke (kan nu godt have lyst en gang i mellem når jeg møder hæslige bakker), men faktisk er jeg mægtig glad bagefter. Jeg synes heller ikke jeg ser ret mange smilende vægtløftere eller bodybuildere. :;-) Om kun en grib kan se noget tiltrækkende ved mig.... Vi er da nok generelt slanke, men vi spiser da også en del for at få kræfter til at løbe - jeg får da en del af alt muligt små-usundt også hen ad vejen. Vi er sportsudøvere, vi er nok ret fokuserede fordi vi har valgt en sport som kan være svær at gennemføre af mange grunde som feks. vejrforhold, men vi har bare sat os et mål som vi arbejder rimelig seriøst hen imod. Al sport drejer sig om at komme først/være bedst, og der er vel ikke noget i vejen for at ville være lidt alene i en verden hvor man konstant bliver bombarderet med indtryk. Jeg tror han er blevet dumpet af en løber kæreste og derfor har han så meget at skulle af med.....::-(

Tja, man behøver vel ikke at være grim for at være enspænder:rolleyes: Men jeg vil da nok mene, at mange løbere er enspændere. Hvis man da ikke er medlem af en løbeklub og her løber de obligatoriske to ugentlige gange, typisk 5-10 km, og kun løber for det sociale samvær. Mange har større ambitioner, og så er man vel noget af en enspænder, hvis man løber rundt ude på vejene alene for at træne sig op til marathon/ultraløb, som kræver mange timers træning. Bedouina

Er meget på linie med Anders her, selve det at løbe er i min verden noget jeg gør alene som oftest, men netop det at snakke med andre løbere om den fælles interesse kommer man meget nemt til og kan man bruge meget meget lang tid på, så er da absolut socialt;;-)

Jeg foretrækker også at løbe alene. Dels fordi jeg sætter pris på at være alene bare en gang imellem (det er jo noget vi introverte personer sætter pris på), dels fordi det som allerede nævnt kan være vanskeligt at finde andre løbere på ens eget niveau – løbere har sjældent de samme forudsætninger, så man i en gruppe let kommer til at løbe sammen med løbere der enten er for hurtige eller for langsomme. At løbe – og nok især at løbe alene – kræver at man er disciplineret, fokuseret og målrettet, og det er nok ikke en ulempe at være en enspænder af natur (hvilket mange af os sikkert også er i større eller mindre grad, ellers havde vi formentlig valgt en holdsport). Så jeg har ingen problemer med at blive kaldt en enspænder, da det ikke er helt forkert, men det gør mig ikke til en selvcentreret eller asocial personlighed. Og flere af de ting, han skriver, er jo direkte fejlagtigt. Bl.a. at det er en voldelig, formålsløs aktivitet, der ødelægger led og knogler (det er jo som tidligere nævnt kun et spørgsmål om hvordan man løber). Og hvad med hans påstand om at han aldrig har mødt en langdistanceløber, der ikke er syg i hovedet – havde han omtalt disse løbere ved navns nævnelse, havde den påstand jo været injurierende. Og at kalde interessen for løb en besættelse er vist også at stramme den en tand for meget. Men han skaber da i det mindste debat… ;;-)