- 18-01-2010
- Majumi
Hejsa!
Ja jeg er jo i den heldige situation, at jeg er gravid. Jeg er lidt over 3 mdr. henne og er sat til slutningen af juli. Det er min første graviditet.
Inden jeg blev gravid løb jeg mellem 5-10 km 3-4 gange om ugen. Jeg løb med en km-tid på 5.45-6.10 min/km.
Efter jeg testede positivt har jeg sat farten lidt ned og har den sidste måned kun løbet 4-5 km ca. 2-3 gange om ugen. Det handler også meget om vejret, da jeg hele tiden bliver nødt til at ned og gå fordi jeg bliver så let forpustet. Så bliver man altså ekstra kold i det her møgsnevejr vi har haft denne vinter. Håber stærkt på at løbe lidt flere gange og lidt længere til foråret, men det kommer både an på maven og nu også på det nedenstående:
I sidste uge begyndte jeg at få ret ondt i den ene hofte. Der var umiddelbart ingen grund til smerterne og jeg troede egentlig bare, at det var fordi jeg havde lagt forkert på den. Det gjorde ondt on/off i ca. en uge, når jeg gik, jeg var blandt andet ude og løbe en tur, og da generede smerterne mig ikke rigtigt. Dagen efter var det dog så slemt, at jeg nærmest måtte humpe rundt.
Jeg har så holdt en pause fra løbet i nogle dage efter dette. I torsdags var der ingen smerter tilbage, så jeg synes det var sikkert at løbe en tur. Det gik rigtig godt, men efter 20 min begyndte hoften at gøre vrøvl. Så jeg måtte gå/jogge resten af vejen hjem. Det var koldt.
Søndag synes jeg, at jeg ville prøve igen, jeg havde nemlig ikke mærket noget til hoften overhovedet siden løbeturen om torsdagen. Men ak... efter blot 100 m, gjorde det allerede ondt og jeg endte med at gå det meste af vejen.
Er der nogen her, der har erfaringer med løb og graviditet? Skal jeg regne med, at smerterne i hoften er pga. graviditeten eller kan det være noget helt andet?
Nu giver jeg i hvert fald hoften pause i en uge tid, hvor jeg kun svømmer og går nogle ture.
#1
#2
#3
#4
#5
#6
#7