Hvad kan det være?

jokerens billede

Når jeg har været ud og løbe så har jeg ondt på indersiden af underbenet.

Det er ikke på skindebenet, men på indersiden og ca. 10-15 cm over knysten.
Området der gør ondt er på størrelse med en 5kr. Smerten er meget
kraftig når jeg trykker lige på området.

Jeg kunne godt tænke mig at strække ud på indersiden af underbenet, men ved ikke hvordan.

Nogen gode forslag til hvad det kan være og noget udstrækning?
Har fået tjekket mine sko Smile

Lige et resultat her - er begyndt at løbe små tempotur på 3 km.
Sidste løb på 17,43 minut - 5.54 pr. km.

Jokeren

#1

Bedouinas billede
Hej Joker. Hvad med at flytte dit indlæg over til "Fysioterapeuterne. Spørg om din skade" :;-) Og ellers er mit bud: overbelastning - så meget som du løber LL bekymret hilsen Bedouina

#2

Sofies billede
Hej Jokeren Jeg er enig med Bedouina i at det kan være en begyndende overanstrængelse. Kan du mærke om det er musklen eller accillessenen? Du bør nok holde en pause med tempoløbet indtil smerten er væk. Den bedste strækøvelse vil nok være denne, som du måske kender: [IMG]http://www.motionslob.dk/images/udstraek/laeg.gif[/IMG]

#3

jokerens billede
Jamen jeg syntes ikke jeg løber så meget. Inden for den sidste uge har jeg løbet en 5km, en 6km og en 3 km tempo. Hvordan skal jeg komme videre herfra? Jeg har ikke ondt når jeg går, kun når trykker på de ømme punkter. Tak for billedet med udstrækningsøvelsen, men det er ikke i lægen problemet, men på indersiden af underbenet. Jokeren

#4

Bedouinas billede
Hej Joker. Nej, det er jo ikke fordi det er overvældende meget, men du startede jo i sin tid fra 0, så måske er det meget alligevel. Var du rimelig aktiv før du startede på løb, eller var du et sofadyr? :) Jeg synes stadig, at du også skulle poste dette indlæg hos fysioterapeuterne. Bedouina

#5

jokerens billede
:-)) Jeg har ikke rørt mig i 45 år - overhovedt

#6

Bedouinas billede
Hej Joker. Ja, men så var det da sandelig også på tide, at du kom igang. :) Så, KAN det måske godt være overanstrengelse, selvom dine km ikke lyder af så meget. Håber, der kommer nogle mere vidende personer på banen ang. dette. Bedouina

#7

jokerens billede
Hej Bedouina Tak for din hjælp, men der er sket noget mærkeligt. Jeg har haft en meget travl uge, og igår faldt jeg i søvn kl 16,00 og nappede et par timer, samt en god nats søvn. Da jeg vågnede i morges føltes mine bene friske og gode, så jeg tænkte - jeg løber en tur. Det blev til 6,5 km med en tid på 6 min pr. km (igen personlig bedste). Da jeg kom hjem var jeg godt øm. Jeg fik strukket ud, badet og så skulle der handles:syg2: Sammen med fruen gik vi en tur i byen, og nu da vi er kommet hjem er benene igen helt på toppen. Der er en lille smule ømhed, men ellers ingen ting. Kan det være gåturen der har løsnet op eller hvad pokker kan det være? Når men alt i alt føles det godt, så det er bare kanon :-)) Jokeren

#8

Bedouinas billede
Hej Joker. Ja, men så er alt jo godt igen :) Men det fik mig til at tænke på, hvad du gør lige efter en løbetur :confused: Når du er næsten færdig med en løbetur, er det en god idé at smålunte de sidste 100 meter så langsomt du kan, og evt. gå yderligere 100 meter, inden du er færdig med din motion for den dag og begynder på din udstrækning. :;-) Bedouina

#9

jokerens billede
Efter igen at have fået ondt i benene, og i mine to forstuvet tær, har jeg besluttet mig for at holde 5-6 dages pause fra løb. Syntes også jeg fortjener det :-)) Jeg er på pause dag no. 4 og mine ben føles efterhånden godt og det samme med tærene. Men nu er spørgsmålet - hvor meget taber man konditions mæssigt på en sådan pause? Skal jeg gøre noget bestemt når jeg starter igen? Jeg syntes bare det er underligt at jeg har det så svært når jeg nu har løbet i 4 mdr og kun løber mellem 5 og 7 km ad gangen. Jeg har virkelig brug for jeres råd. Jokeren

#10

Tjurs billede
Hej Joker, Smerten du beskriver lyder umiddelbart som overbelastning af m. tibialis posterior/begyndende skinnebensbetændelse. Det lyder som en god ide med en lille uges pause, evt. med nogle gode cykelture for at vedligeholde formen. Tror dog ikke du mister væsentligt på konditionsfronten :-) Hvis problemet fortsætter er det altid værd at få checket sko og løbestil, da denne type overbelastningskade ofte udspringer herfra.

#11

jokerens billede
Mine sko er købt i forbindelse med en løbestilstest og er igen tjekket for 14 dage siden, og også her viste testen at det er de rigtige sko jeg løber i. Jokeren

#12

Tjurs billede
Nåmen det var da godt, så er skoene udelukkede som problem:;-) Du skriver at du har løbet 4 måneder og aldrig har løbet før. Måske lyder dine distancer ikke af så meget for dig selv, men sammenlagt bliver det alligevel til en del uvante km for et par ben der aldrig har prøvet noget lignende :eek::-)) Jeg har med jævne mellemrum fulgt din fremgang på forum og synes det er en helt enormt flot indsats! Du har både øget din distance og din hastighed markant på et ret kort stykke tid :;-) Men husk på at det er en mindst lige så hård belastning at øge hastigheden som distancen - og endda hårdere for kroppens sener og muskeltilhæftninger. Det du oplever nu er sandsynligvis at dele af dine sener ikke har kunnet følge med, idet de styrkes langsommere end muskler og kredsløb. Hvis du efter pausen kan løbe uden de nævnte gener, er det måske en ide at holde træningen på nuværende niveau i et par uger både mht distance og hastighed. Eller evt. indføre restitutionsuge hver 4. uge hvor du kun løber langsom restitutionsløb og cykler eller svømmer. Det er ihvertfald vigtigt at du ikke ignorerer smerterne. De forsvinder ikke med mere træning og en alvorlig skinnebensbetændelse er ikke for sjov for en der bare gerne vil ud at løbe... Men det lyder nu heller ikke som om du har tænkt dig at ignorere dem:fedt: Held og lykke med det!

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14870:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk

Læs mere om Under Amour HOVR Machina