- 14-08-2011
- Mikael
Hej
Håber i kan hjælpe.
Jeg deltager i npt marathon i start september,
har gennemført 13 uger af et 16 ugers træningsprogram, til mit første marathon.
For 2½ uge siden løb jeg som lang tur 28 km, de sidste 4 på stranden. Her kunne jeg mærke lidt smerter i knæet, men ikke meget.
har lige holdt en uges ferie hvor jeg ikke kunne træne, men har så her søndag genoptaget og løbet 28 km, men denne gang med store smerter i knæet,lokaliseret på ydersiden af venstre knæ, cirka midt på knæleddet, ved den knogle og sene man kan mærke her.
Jeg har i mellem tiden skiftet til nye sko, for et par uger siden, det kan måske også være en årsag.
Men hvad gør jeg bedst, fornuften siger en pause men..... jeg vil sgu løbe det marathon, så hvordan kan jeg bedst gøre det samtidig med at reducere yderligere unødig forværring?
mvh Mikael
#1
Hej Mikael
Det lyder som en klassisk case af fodproblemer der driller dit knæ,det må jeg jo hellere lige forklare.
Smerter på ydersiden af knæet kan være flere ting, der er forskellige muligheder for smerter i forskellige strukturer, men sammenholdt med at du har løbet langt og delvis i sand, så tager jeg udgangspunkt i hvad jeg til dagligt møder af problemer der matcher dit problem.
For det første så skal du klart løbe det marathon. når du kan løbe 28km, så er der ikke tale om en decideret betændelsestilstand som de fleste frygter, for tro mig så kan du slet ikke løbe, hvis det var tilfældet.
Det du har lyder for mig som en fejlbelastning i din krop, og den fejlbelastning lyder til at starte i din fod/fødder og ende i dit ene knæ.
her kommer forklaringen.
når man løber langt, så er der uungåeligt en stor belastning på fodens led, men en belastning som foden sagtens kan klare. Det der dog kan ske i foden det er at lange ture, intervaller, strandløb og flere andre ting, kan provokere et hold i foden, JA du læste rigtigt. Alle vores led i kroppen kan blokere, de fleste kender det nok når når nogen har hold i ryg eller nakke og ikke kan bevæge ryggen særlig godt.
Det samme sker hyppigt i foden på baggrund af ovenstående ting, men især også brugen af antipronationssko har meget at sige i forhold til om fodens led blokerer.
Når fodens led blokerer behøver man ikke få ondt i foden, det kan godt ske, men ikke nødvændigvis. Men når foden blokerer så mister man delvis evnen til at pronere i foden, dvs falde indaf på foden. Denne bevægelse er meget normal, og ekstrem nødvendig for at kunne absorbere sin egen kropsvægt ned igennem benet. Det er derfor en MEGET MEGET MEGET MEGET stor fejltagelse at løbebutikker konstant smider sko ud til højre og venstre der blokerer pronationsbevægelsen (Anti-pronationssko) ved at gøre dette kan de være med til at sætte gang i problemer som dem du oplever.
tilbage til dit problem.
Når foden ikke kan pronere,så tvinges vores hofteled til at øge deres rotation for bedre at kunne modtage stødene fra løb ned igennem benet, den muskel der inadroteret i hoften hedder tensor fascia lata. Den sidder på ydersiden af hofte/bækken, og den hæfter i det lange senebånd man har på ydersiden af låret, når den er på overarbejde pga problemet i foden,så trækker i senebåndet så dette kommer til at sidde og gnave på det fremspring man har på ydersiden af knæet, og her kommer din smerte, en smerte som du beskriver vil folk ofte betegne som løberknæ, men nu skal du ikke google løberknæ, for så står der de fleste steder at du skal holde imellem 6-8 ugers pause, men det er hvis du har betændelse, og det har du ikke, for så kan du ikke løbe 28km.
jeg mistænker at dine lange ture, plus sandløb, måske akkompagneret med at du måske løber i antipronationssko (ET GÆT) har provokeret dit problemer uden at du har gjort noget forkert
Mit bedste råd til dig, er at opsøge en osteopat, der kan fikse hvad en der måtte drille dit knæ, mit bud er foden, og lidt flere ting omkring dit bækken, har du nogen problemer med din fordøjelse, meget hård mave kan også være den del af problemer for den muskel der roterer i din hofte, hæfter i den nederste del af din tyktarm, en meget sensitiv del af din tarm, hvis den er irriteret som kan den også være en del af dit problem.
Det var en lang smøre, men summa summarum, du skal løbe marathon, men opsøg en osteopat så snart du kan, som kan løse gåden for dig mht hvad der har forsaget dine knæsmerter, jeg er gerne behjælpelig med at finde en behandler til dig
MVH
Jesper Birkedal
#2
Hej jesper
Tak for et hurtigt svar.
problemet begyndte gradvist efter 12-14 km og forværredes , de sidste 6-7 var rigtig slemme.
Idag går det lidt bedre, men kan især mærke det når jeg sidder og så løfter venstre ben ldt udstrakt.
De sko jeg har løbet i indtil for et par uger siden var NB MR1080C, forholdsvis neutrale. De nye er Nimbus 13. jeg har før løbet i nimbus men ikke så langt.
De nye Nimbus sidder noget strammere/tættere om foden.
Tidligere har det fungeret bedst for mig hvis jeg har mine sko helt løse omkring ankelen. Måske skulle jeg prøve dette med de ny eller gå tilbage til NB (der dog ikke er så komfortable over vristen-> derfor skiftet).
Jeg bor i Silkeborgområdet, hvis du vil henvise til den nærmeste/bedste.
mvh mikael
#3
Hej Mikael
Nimbus er jo faktisk en korrigerende sko, den er ikke helt neutral, og når du skriver at du har det bedst med at have skoen siddende løst, så passer pengene også, for når du løsner på skoen, så giver du foden bedre mulighed for at kunne pronere, strammer du derimod skoen hårdt/stramt så nedsætter du fodens evne til at pronere.
Min bedste anbefaling for behandling er hos en god kollega der hedder Mads Brønd, han arbejder på klinik i Billund, der er ikke så mange af os osteopater, men han er helt klart turen værd, kan jo regne ud du skal køre lidt.
hans oplysninger kommer her
Mads Brønd
Klinik for fysioterapi
Kløvervej 10 - 7190 Billund -
Tlf: 75 35 30 90
MVH
Jesper
#4
Hej Jesper
Blot en tilbagemelding.
Jeg har været ved Mads et par gange.
Han har løsnet noget op i både fod og lænd, det har hjulpet mig videre.
Er nu igang igen og håber at kunne deltage i Hasseris løbet.
PS: Havde helt glemt jeg i ferien gik Samariakløften på Kreta (18 km nedad). Det mente Mads var årsagen, og det har han nok ret i.
mvh Mikael