- 07-11-2017
- Cecilie T
Hej fysioterapeuter
Jeg håber, I kan hjælpe mig ud fra det, jeg skriver.
Jeg startede op på løb for 10 uger siden efter en aaalt for lang pause fra træning. Jeg er startet helt fra bunden for ikke at få skader - dvs. jeg har fuldt et træningsprogram for begyndere med skiftevis gå/osv. Jeg gennemførte programmet for 2 uger siden og løb de 5 km. Jeg løber stadig ca. 5 km tre gange om ugen, men er nu også startet på lidt intervaltræning for 2 uger siden.
Nogle gange inden for de sidste 4 uger har jeg godt kunne fornemme lidt ømhed på ydersiden af min venstre fod i starten af mit løb, men efter lidt tid, når jeg har løbet mig varm, og efter løbet, har der ikke været noget at mærke.
Så for 2 dage siden, da jeg var ude at løbe 5 km, havd jeg ingen problemer under løbet, men da jeg var færdig og foden var blevet kold fik jeg helt vildt ondt på ydersiden af venstre fod, og det er stadig ikke blevet bedre. Smerten kommer, når jeg gå på foden - især med sko på.
Det gør ikke ondt, når jeg sidder stille eller trykker på foden, vrider i den mv. Det er kun, når jeg går og har endnu ikke prøvet at løbe på den. Jeg er klar over, at det måske skyldes forkert fodtøj under løb, men jeg er ikke sikker?! Hvad skal jeg gøre og hvad skyldes det? Skal det hvile, bindes ind, holdes aktiv, eller hvad anbefaler I? Og hvad skyldes det? Jeg håber, I kan hjælpe, da jeg eget gerne vil videre med mit løb nu, hvor jeg endelig er kommet så godt igang.
På forhånd tak for svar.
Mvh Cecilie
#1
Hej Cecilie
Tak for din mail. Det er jo en meget klassisk case, det med at man har starter stille og roligt op og fulgt ALLE retningslinjer korrekt, MEN
alligevel opstår der problemer, til trods for at man har gjort alt det rigtige:(
Jeg plejer at sige at når det sker, så har der været nogle problemer i kroppen, inden du startede på dit løbeprojekt, det kan feks være noget stivhed i din fod. og det er så den stivhed du bliver indhentet af nu, andre har måske mindre problemer, så de kan løbe over 10 km mange gange inden fælder klapper for dem.
Så der er rigtigt mange ting der kan ende med at du får ondt i foden. Når det så er sagt, så nævner du selv en af de hyppige årsager til symptomer som dine, og det er forkert fodtøj.
En hyppig reaktion på forkert fodtøj er at man bliver stiv i nogle af fodens led, som gør at de muskler der arbejder med fodens led, reagerer, det sidder ofte som skinnebensproblemer på forsiden af benet, lægproblemer bagpå benet, eller som i dit tilfælde på ydersiden.
Hvis vi har ja hatten på, så har din fod måske bare reageret på at starte op med at løbe igen, og trænger til noget mere bevægelse, eller måske skal du skifte din løbesko.
Jeg kan anbefale en osteopat som jeg selv er, til at vurdere problemet i din fod, og hvor det måtte stamme fra.
Du kan på www.danskeosteopater.dk se en oversigt over alle registrerede osteopater i dit nærområde, ellers er jeg også gerne behjælpelig med at finde en til dig :)
Mvh
Jesper