Nedsunken forfod

Sandies billede
Kære brevkasse Jeg læste med stor interesse indlægget fra Jackie i 2018 omkring netop dette emne. Jeg selv har nedsunkne forfødder og har i går været ude for at købe nye løbesko for at forsøge at afhjælpe min højre fod, idet der lige under knysten på trædepuden længst ude bliver godt ømt efter løb over 30 minutters varighed. Jeg løber med neutrale Asics løbesko, hvor indersålen er taget ud og min 2/3-længde forfods- og svangstøttesåæ fra Sahva er ilagt. Min teori var, at ømheden kom, da jeg ramte en bund uden undersål, og at jeg kunne købe et nummer større, hvor begge såle kunne være i skoen. Ekspedienten mente ikke, at den medfødte sål gjorde en forskel, og da jeg forsøgte mig med begge såle i en større model, kom jeg for højt op bagtil og havde ikke ordentlig støtte omkring hælen. Vi mærkede godt på foden og fandt frem til, at min højre, som er mest nedsunken/skæv efter tre graviditeter, gik lidt på på kanten af sålen yderst ved knysten grundet bredden på min fod. Knysten stikker lidt ud over kanten, og det sted, der bliver ømt svarer lige til der, hvor sålkanten rammes. Eftersom de ikke havde bredere modeller end Asics, blev ekspedientens bedste bud at købe probationsskoen Kayano 28, som sammen med mine såler kunne lindre trykket på inderfoden, hvor det bliver ømt. Så dem købte jeg, selvom det føltes noget anderledes. Heldigvis har Sportsmaster 30 dages fri afprøvning med byttegaranti for medlemmer, så de kan testes. MEN når jeg læser svaret til Jackie, bliver jeg selvsagt i tvivl! Jeg føler ikke, at jeg vugger, når jeg løber - ej heller tipper mine fødder ud, når jeg ligger på ryggen. Sahva-konsulenten vurderede ikke min udfordring så slem, at jeg skal have specialfremstillede såler, men jeg er ret afhængig af dem, jeg har - også til løb. Hvad tænker I, jeg kan gøre? Har læst om MetaRide fra Asics til forfodsproblemer. Glæder mig til respons. Tusind tak på forhånd herfra

#1

Jesper Birkedals billede
Hej Sandie Tak for dit indlæg. Som du beskriver rigtig fint. Det oplagte er at efter 3 graviditeter og sikkert andre ting, er der opstået asymmetri omkring bækkenet, som kan gøre at bevægelsen er for nedsat i hø side kontra ve side eller modsat. ELLER at bækkenet generelt er blevet for stovt. Det betyder at måden du lander på foden ændres. Det betyder øget pronation på visse led i foden, som fører til lokale spændinger i fodens led, øget muskulære problemer i underbenene. Feks skinnebensproblemer. Og mange andre skavanker. Så i dit tilfælde tror jeg både at bevægelsen lokalt i dine fødders led er nedsat og det samme i dit hoftebækken parti. Ingen af delene er farlige bare irriterende for kropsfunktionen generelt. Og det imellem disse to problemer skal man prøve at finde en sko/såler der kompenserer, lindrer og ikke gør problemet værre, hvilket er meget meget svært. Så min anbefaling vil være at du opsøger en kyndig Osteopat der har god erfaring med biomekanik i fødder og bækken. Så du kan blive rettet op, og ligesom nulstillet og genoprettet den gode symmetriske bevægelse i kroppen. Herfra starte dit løb op igen med neutrale sko uden såler, hvilket bør være muligt, det er det hos langt de fleste Sig til hvis jeg skal hjælpe med at finde en Osteopat til dig i dit område

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15120:

Gerties billede
Hygger med at løbe alle slags køb fra 5 km til Marathon :-)

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk