ømhed i hofteområdet

Laila1972s billede
Hej Jeg har igennem et par måneder haft en stramhed/ømhed i området omkring venstre hofte/nederst i ballen/øverst på baglåret/lidt på forlår. Jeg mærker ikke det store ved alm. gang, men så snart jeg går op ad en bakke er det som om alt stivner i det område, og der ingen fleksibilitet er. Det er ikke decideret smerte. Der er heller ikke ømme punkter jeg kan trykke på. Siden det startede, har det været lidt on and off – men synes det er en mere udtalt stramhed/ømhed nu. Kan nogen gange mærke let smerte når jeg kører bil. Min motion består af daglige gåture og cykling i weekenden (cykling provokerer ikke området). Normalvis løber jeg – men grundet en langvarig skade i det højre ben er det p.t. ikke aktuelt. Jeg har således ikke gjort noget ”vildt”. Kan du ud fra denne beskrivelse sige hvad det er i min krop der er i spil, når symptomerne opstår som beskrevet? Og så det store spørgsmål? Lyder det som noget der kræver aflastning – eller er det nærmere noget der skal styrkes/udstrækkes?? På forhånd mange tak for svar :-) Mvh Laila

#1

Jesper Birkedals billede

Hej Laila

Tak for dit indlæg. Dine symptomer du beskriver passer meget godt på at dit bækken mangler bevægelse. et matcher hele dit mønster med at alm gang ikke giver nogen symptomer, og det er også her kravet til bevægelse er på sit mindste, men så snart der stilles øgede krav, som f.eks gang på trapper eller op af bakke, eller løb, så reagerer forskellige muskler og forskellige tilhæftninger. Dette er for mig et tydelige tegn på at bækkenet er stift eller mangler bevægelse. 

 

Dette tab af bevægelse kan komme fra en lang række forskellige problematikker, jeg kan remse et par stykker op

, graviditeter, kejsersnit, blindtarms ar, skævheder i kroppen, skader på fødderne, stivheder i fødderne, forkert løbesko, fordøjelsesproblemer og flere andre muligheder. 

så kort sagt vil jeg anbefale dig at finde årsagen til hvorfor stivheden i dit bækken er opstået. Jeg møder mange som har forsøgt sig med at træne sig ud af deres problemer som ligner dit, og generelt på den lange bane med dårlige resultater, 

tilstanden bliver ofte bedre, men når de så lige skal presse kroppen ved at løbe en tur, eller skynde sig op af nogle trapper, eller sidde ned i mange timer, så klapper fælden, så som altid gå efter årsagen, som kan være svær for at sige hvor den kommer fra i dit tilfælde, så skal man kigge lidt nærmere på din krop. 

Hvis du søger noget behandling så vil jeg som altid anbefale osteopati, som søger at finde årsagen til hvorfor du mangler bevægelse omkring dit bækken, hvis du mangler hjælp til at finde en osteopat, kan du altid kigge på www.danskeosteopater.dk her er alle registrerede osteopater at finde med deres kontaktoplysninger, hvis du ønsker anbefalinger til dit lokal område er du velkommen til at spørge mig

 

mvh Jesper

 

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15646:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere her

 

Sign Up