Mit løbeprojekt er jo kendetegnet ved at være langt mere fremskreden i tanke end i tid. Men i mærskets dis i blandt krager og måger plove og såmaskiner, er det lige som om realiteterne emmer ud af denne verden sammen med den dis, der så tungt har holdt onsdagen i en stærk knyttet hånd af små dugdråber.

Jeg er i forfærdelig dårlig form, og jeg er ikke vant til sport, som jeg ikke umiddelbart er god til, det er en realitet. 2 km opvarmning og 3 intervaller samt nedvarmning, det er om ikke en realitet, så er det uomgængeligt, at jeg har skrevet det i en bog, i et øjebliks vanvid og med sirlig skrift.

Med 2 km opvarmning i kroppen, så er jeg pludselig i stand til at springe i tiden og en to tre - intervaller pludselig har jeg i leg og befrielse krydset stregen 3 gange, det planlagte føles ikke så fjern og det jeg gør føles ikke så tåget efter drømmeintervalleg på mærsket i Sønder Bork.

Sådan endte dårlig form og planlagt træning med sirlig skrift med at jeg mærkede suset af at krydse strengen til mine mål.