Siden Sydkyst(½)marathon er der ikke sket det store på løbefronten. Tre korte (5-7km) og meget rolige ture er det blevet til pga. ømme ben og en lidt efterårsforkølelse. Jeg kan i øvrigt oplyse, at det ikke fremmer sundhedssituationen at cykle rundt, når det er max koldt og styrtregner!

Ved forskellige sociale sammenhænge er løb pludselig blevet et samtaleemne – det skyldes måske, at de to af mine venner (som også løb halvmaraton sammen med mig) ynder at prale med deres løbeskills, hvilket også er på sin plads. De har dog begge brokket sig over, at jeg ikke har nævnt dem ved navns nævnelse på bloggen, men det roder jeg så bod på nu. Ulrik Boesen og Jonas Eigil Nielsen – mine damer og herrer. Det var disse to gæve og raske svende, der løb halvmaraton på hhv. 1.48 og 1.42.

Jonas planlægger at slå sin PR (han debuterede v. Sydkyst) til Løberen Skovmarathon her i næste måned, og det har så medført en ordentlig omgang opjustering af hans træningsmængde. Jeg tror dog ikke, at det er tanken om en bedre tid, der har motiveret ham. I stedet tror jeg, at han jagter meget mere af al den positive opmærksomhed, Jonas har fået fra diverse veninder efter, at de har set løbebilleder af ham i utroligt kropsnært tøj. Jeg er bare glad for, at der nu er flere løbetosser i min omgangskreds – selvom jeg personligt foretrækker at have et par shorts udover mine tights!

Ulrik er mere den magelige type, der er til små og hurtige ture. Hans mål er i skrivende stund at give gas til Copenhagen Marathon næste år – og det bliver en sand fornøjelse at træne op sammen med ham!

Aftenens løbetur blev ikke så lang som forventet, da den varme kop kaffe lokkede lidt mere end lige at komme fra 7 til 10 km. Så tager jeg til gengæld en ekstra tur i morgen – forhåbentlig i solskinsvejr – i selskab med et eller flere løbeglade familiemedlemmer!