Tid til restitution
- 25. marts 2011 - 0:37
- Lars Friis Farsøe
- Den kække løbeblog
Efter en rigtig god måned med formfremgang, øget træningsmængde og fornuftig intensitet, så er det nu blevet tid til en god omgang restitution. Jeg kan nemlig mærke, at kroppen føles øm og træt, hvilket indikerer, at det er på tide med lidt hvile. Det er jo lidt irriterende, når nu motivationen er i top, men det ville være tåbeligt at redde sig en overbelastningsskade på nuværende tidspunkt.
Derfor bliver det kun til tre rolige og korte ture, dvs. max 6-7 kilometer i denne uge. Den lave træningsbelastning forventer jeg også at fortsætte med i næste uge, så jeg forhåbentlig er fit for fight til Sydkystmarathon den 3. april, hvor jeg efter planen skal løbe mit tredje halvmarathon i år. Jeg har allerede nu besluttet, at turen skal løbes med en 80 % belastning frem for at forsøge at sætte ny PR. Formen er ellers bedre end nogensinde, men det vil være dumt at bruge 10-12 dage på restitution for dernæst at ødelægge kroppens tilstand ved at løbe en halvmarathon med hovedet under armen.
Udover den nedsatte træningsmængde skulle det også meget gerne hjælpe på ømheden, at jeg indenfor kort tid får mine nye løbesko tilsendt. Efter at have prøvet dem i en dansk butik bestilte jeg dem til halv pris over nettet, og de burde lande i løbet af nogle få dage. Jeg har en mistanke om, at mit nuværende par pga. slid har mistet en stor del af affjedringen, hvilket har været medvirkende til, at mine fødder og ben er mere ømme end normalt. Så det bliver godt at få noget tip-top udstyr igen.
Jeg har endnu årets første tur i shorts til gode, men det kan være, at den ligger og lurer lige om hjørnet. Det er lækkert endelig at blive belønnet med godt vejr, når man nu har slidt og slæbt sig igennem en lang kedelig vinter med masser af is og sne på vejene.
Om bloggen
Andre bloggere
5 blogeksempler
-
Så er der kommet gang i benene igen og det går for fuld damp, jeg regner med at skulle løbe Korup ½ marathon d1/4 2012 og måske Vejle Ådal igen i år
-
Løbetræner og lærer på Sportsefterskolen SINE, Henrik Lund Jensen, giver dig her de seneste nyheder inden for løb.
-
Dette er en blog omkring løb og i særdeleshed omkring udstyr. Der vil komme gode råd til valg af udstyr, samt gode råd til forbedringer af dit løb. Håber i vil læse med :)
-
Min blog begyndte som en bolg om træningen fra 5 km til en halv marthon. Men mit liv tog en helt anden drejning, da jeg den 19 nov 2011 brækkede ryggen + flækkede et ribben + nogle bøjet ribben, da...
-
Nyt om Dronninglund løbet
Log ind
Nyt medlem
Velkommen til medlem nr. 5758:
Løbesolbriller
Køb verdens bedste løbesolbriller med 15% rabat hos Sunglasses Shop. Mange mærker. Brug denne rabatkode: SGSPROMO393.
Hent vores app
Fra shoppen
Nyhedsbreve
Vælg de nyhedsbreve du ønsker at til/afmelde dig.








Indsend kommentar