I skrivende stund daler sneen ned over Frederiksberg. Det er et smukt syn, og i modsætning til mange andre (løbere som ikke-løbere) har jeg intet imod det hvide pulver. Vel og mærke så længe at blæsten bliver holdt nede på et rimeligt niveau. Og det er heldigvis tilfældet i disse dage i Kjøvenhavnstrup. Derfor går det også fint med at leve op til målsætningen om 4 træningspas om ugen. Sidste uge så således ud:

Tur 1: 8,46 km (5,5 km. roligt løb, 2 km. frisk løb, 1 km. all-out)
Tur 2: 8,03 km (overvejende frisk løb + 2x1 km. intervaller med højt tempo)
Tur 3: 10,36 km (overvejende roligt løb)
Tur 4: 10,43 km (progressiv tur så de sidste 2-3 km. var tempoløb)

I alt: små 37 kilometer

I denne uge har jeg faktisk kun været ude i sneen en enkelt dag, da arbejdet og studiet har trukket tænder ud. Til gengæld fik jeg tilpasset det sådan, at jeg både fik løbet en tur om formiddagen (7 km) og en om aftenen (8 km). Jeg ved godt, at effekten ved to opslittede ture ikke er den samme som en lang, men når det for mig bare gælder om at få kilometer i benene, så er det en brugbar løsning. Særligt når kalenderen er fyldt med aftaler og møder.

Resten af ugen planlægger jeg at løbe 3 rolige ture (svært at løbe rigtig til på det glatte underlag), der i længde vil variere fra 6 til 11 kilometer. Jeg kunne formentlig godt smide flere kilometer ind, men jeg er meget påpasselig med at både kraveben og knæ kan se morskaben i træningen. Indtil videre går det dog godt, og kan jeg fastholde det her træningsniveau året ud, så er der mange muligheder for at få en spændende forårssæson.

I et øjebliks kækhed tilmeldte jeg mig for længe siden til Kalundborg Marathon den 9. januar, men det var før, at jeg brækkede kravebenet. Jeg er dog heldigvis så fit igen, at jeg i stedet for den fulde distance vil forsøge at slå min PR på den halve distance, selvom ruten er barsk. Uanset hvad stiller jeg til start – så må vi se om de 4 ugentlige træningspas ikke også fører en form for belønning med sig.