Motionsløb i min egen 'baghave'
- 24. august 2010 - 23:44
- Lars Friis Farsøe
- Den kække løbeblog
Dette er første blogindlæg på 'den kække løbeblog', hvorfor jeg kort vil præsentere mig selv og bloggens sigte, inden jeg skrider til indlæggets reelle indhold.
Mit navn er Lars, jeg er 24 år og bosat på Frederiksberg. Jeg studerer på CBS, og har et meget stillesiddende job på Christiansborg. Jeg er ret 'ny' i løbeverden, og det er da også kun siden primo 2010, at der har været en lille form for systematik over min løbetræning. Henover de seneste 8-9 måneder har jeg deltaget i ca. 10 motionsløb på distancer lige fra 5 km. til halvmarathon, men i løbet af de kommende måneder bliver der tilføjet langt flere gennemførte løb til den liste. Ugentlig har jeg pt. en træningsmængde på mellem 35-45 km., og tempomæssigt er jeg absolut ikke blandt de hurtigste, men jeg slutter heller ikke sidst. Det vigtigste for mig er en kæk løbeoplevelse, hvor man smiler hele vejen indover målstregen (selvom man måske græder og lider lidt indvendigt). Min PR på 5 km. er 22.47 (august 10) og halvmarathon på 1.54.15 (juni 10). Ambitionen for 2010 er at holde mig nogenlunde skadesfri (har en irriterende tendens til at ville lidt mere end kroppen kan klare - dette gælder også mht. shots i baren lørdag nat) med henblik på måske at klare et marathon på denne side af årsskiftet, men ellers at få løbet 2-3 halvmarathons med tidsmæssige forbedringer af min PR til følge.
Den næste store løbeudfordring er dog Frederiksberg Midnatsløb (10 km.) på lørdag, hvor jeg 'debuterer' som testløber for Motionslob.dk. Det er naturligvis et alvorligt hverv, hvorfor de tidsmæssige ambtioner til selve løbet ikke er særligt høje. Det er de derimod til DHL-stafetten ugen efter, hvor det gælder om at sætte venner og kolleger til vægs, hehe
Men jeg glæder mig dog rigtig meget til Frederiksberg Midnatsløb, da det praktisk foregår i min 'baghave'. På min hjemmebane så at sige. Ruten går nemlig rundt om Frederiksberg Have, Søndermarken og Frederiksberg Rådhus, hvilket lige præcis er mit foretrukne hood at løbe i. Derfor glæder jeg mig til, at vi mange løbere får rigtig meget plads til at brede os på, da det ellers kan være en lidt crowded sag at kæmpe sig frem på Frederiksbergs gader og stræder. At løbet samtidig foregår om aften/natten giver også forventningsniveauet et ekstra tak opad.
Men da jeg ikke går efter nogen særlig hurtig tid til løbet (også svært at løbe rigtigt hurtigt på halvmørke bakker/stier sammen med mange andre mennesker), så skal denne uges øvrige træning også passes. Derfor står den i morgen formiddag på en tur på mellem 10-11 kilometer i et roligt tempo (ca. 5.45 pr. km) for at få nogle flere kilometer i benene efter et godt 8 km. træningspas i dag (ca. 5.12 pr. km) i ret kuperet terræn.
Kække hilsener
/Lars
Links
Om bloggen
Andre bloggere
5 blogeksempler
-
Jeg har brugt alt for meget tid de sidste uger på at læse andres løbeblogs… Og nu er det så pay back time! Læs ... eller lad være :).
-
Hej Jeg søger startnr. til Helvedet i Nord 10,3 km, da det er et fedt løb. Jane@andersenpetersen.dk KH Jane
-
Fra sofakartoffel til 30 min løb.
-
Fra kageform til marathon under 3 timer på 11 mdr.
-
Jeg tror bare let jeg bliver bitter når folk er bedre end mig og vil prøve at lære mig noget, så bloggen her, bliver en fortælling om mine erfaringer med at løbe og en masse brok over folk der er...
Log ind
Nyt medlem
Velkommen til medlem nr. 5758:
Løbesolbriller
Køb verdens bedste løbesolbriller med 15% rabat hos Sunglasses Shop. Mange mærker. Brug denne rabatkode: SGSPROMO393.
Hent vores app
Fra shoppen
Nyhedsbreve
Vælg de nyhedsbreve du ønsker at til/afmelde dig.







#1
Glæder mig til at læse om midnatsløbet. Der kommer efterhånden flere og flere af den slags "natløb". Sjovt koncept, men holder det mon...
#2
Ja, måske holder de...lad os se hvad anmelderen mener. I århus har de et natmarathon og det er altid udsolgt på både 1 og ½. Jeg har forsøgt men min krop bryder sig ikke om at lave så meget midt om natten eller så er jeg bare pivet;-)
Indsend kommentar