Marathontest 2 med masser af overskud
- 14. marts 2011 - 15:26
- Lars Friis Farsøe
- Den kække løbeblog
Søndag morgen var København indhyllet i et kedeligt gråt tæppe med sporadiske regndryp. Ikke ligefrem det mest motiverende vejr at skulle løbe Nike Marathontest 2 i, men i løbet af formiddagen stoppede regnen, og solen var næsten ved at bryde igennem skydækket over Østerbro.
Jeg har haft en god periode de seneste 3 uger, hvor min træning virkelig har kørt på skinner. Og det er lykkedes at få det ugentlige kilometertal op på 35-40 uden, at mine sarte knæ har brokket sig det mindste. Det er dog oftest i forbindelse med konkurrencer, at jeg går i stykker, så forud for søndagens løb var jeg blevet enig med mig selv om ikke at satse hele butikken, da opnåelse af sæsonens mål (at gennemføre CPH Marathon) er vigtigere end en pæn tid i et testløb.
Derfor var min plan at følge 5.30-fartholderne (havde ikke prøvet at løbe med fartholdere før, så det ville jeg gerne afprøve) de første 10 kilometer for dernæst at sætte lidt speed på de sidste 5 kilometer. Som sagt som gjort.
De første 10 kilometer gik relativt nemt og ubesværet, og det er faktisk utroligt behageligt at løbe bag nogle dygtige fartholdere. Jeg har endnu ikke fastlagt mit marathon-pace, men det bliver formentlig i omegnen af 5.30-5.45, så det var et passende tempo, at de første 2/3 af løbet blev tilbagelagt i. I hvert fald var det en positiv oplevelse ikke at skulle bekymre sig synderligt meget omkring pace/sluttid pga. fartholdernes tilstedeværelse, og det gav mig en masse overskud til at fokusere på vejrtrækning, løbeteknik mm. undervejs. Pt. er jeg meget tændt på ideen om at løbe mit første marathon i hælene på nogle erfarne fartholdere. Endvidere er de også super gode til at angive forhindringer på ruten, men en af de andre deltagere formåede alligevel at flå et sidespejl af en parkeret bil. Jeg håber, at vedkommende var mand nok til at ligge en seddel med sine oplysninger efter løbet.
Da vi rundede 10-kilometer-mærket rykkede jeg forbi ’mine’ fartholdere, og fandt et passende tempo på ca. 5.05 i snit pr. kilometer. Det holdte jeg indtil den sidste kilometer, der blev løbet med et snit på 4.40. Psykologisk gav det et ret stort boost at kunne justere tempoet i fuld overensstemmelse med den plan, som jeg havde lagt inden løbet. Kroppen brokkede sig heller ikke nævneværdigt over temposkiftet.
I mål tog jeg lige en bid af et æble samt et glas vand inden jeg i roligt tempo med en podcast i ørene løb yderligere 6,5 kilometer rundt i Fælledparken, så dagens samlede distance nåede op på 21,5 kilometer.
Det giver altså 10 kilometer i MP-tempo, 4 kilometers mælkesyretærskeltræning, 1 kilometers VO2max-træning og 6,5 kilometers roligt løb. Med søndagens oplevelser i bagagen ser jeg virkelig frem til marathon om 69 dage!
Om bloggen
Andre bloggere
5 blogeksempler
-
start løbetid på 5 km er 00:28:44, så der er plads til forbedring
-
Træning mod det første ultraløb
-
Jeg vil primært blogge om mine løbeoplevelser, og måske brokke mig en smule :-)
-
Min beskrivelse af de motionsløb jeg har deltaget i.
-
Min blok om løb.
Log ind
Nyt medlem
Velkommen til medlem nr. 7534:
Hent vores app
Fra shoppen
Nyhedsbreve
Vælg de nyhedsbreve du ønsker at til/afmelde dig.








Indsend kommentar