Lidt lækkerheds fremgang til Skodsborg Marathon

I forhold til sidste uges udgave af Skodsborg Marathon, hvor jeg virkelig løb en ringe halvmarathon, så var alt som forvandlet denne weekend. Isen var smeltet, min Ipod kunne holde strøm, bakkerne var måske blevet en smule kortere, og der var væsentligt mere tempo i benene.

Denne gang havde jeg taget turen til Skodsborg sammen med tre gode venner – Ulrik, Jonas og Søren. Af de mere rutinerede deltagere har vi nu fået prædikatet ”De unge knægte fra CBS”, hvilket irriterer Jonas grænseløst, da han læser Jura på KU. Men sådan kan livet være hårdt nogle gange.

Atter en gang blev vi taget usandsynligt godt imod – vi var bl.a. med til at fejre en af stamkundernes fødselsdag, og undervejs på ruten blev det også til megen hyggesnak. Ikke at jeg stod for særlig megen snak, da jeg firs procent af tiden løb alene bag nogle andre, men de andre unge fyre snakkede løs til højre og venstre.

Feltet lagde noget hurtigere ud end sidst – det kan skyldes, at der ikke længere var isglat – og jeg frygtede ærlig talt, at jeg ville gå død i det tempo. Det skete dog ikke, og der var på den sidste halvdel endda overskud til at sætte farten op.

Ulrik måtte desværre stå af efter en 15/16 km., da hans knæ drillede lige en tand for meget. Man må rose Ulrik for at udvise en form for rationel adfærd denne lørdag, fordi han valgte at stoppe før det gik helt galt. Jonas var i imponerende stil stukket af fra os andre, selvom han efterfølgende – traditionen tro - tudede lidt over hans manglende form. Meget sympatisk når han lige har slået os andre med 10 minutter, men inderst inde er han fin fyr.

Dagens store spurtopgør stod imellem Søren og undertegnede. Søren har været ude med en overbelastningsskade i 1,5 måned, og der gik ondsindede rygter om, at han dagen forinden var røget til fredagsbar. Nu er det bare sådan med Søren, at han er afsindig høj, slank og har voldsomt lange ben. Det fungerer som lidt af en (læs: mega) fordel for ham, når man rent venskabeligt prøver at konkurrere med ham.

Med under 1000 m. hjem lå jeg placeret en 30-40 meter bag ham. Jeg tænkte – med baggrund i hans skadessituation mm -, at hvis jeg nogensinde skulle slå ham, så skulle det være i dag. Min Ipod røg over på min ’All-out’-playlist, og så satte jeg ellers tempoet i vejret. Med en 300-400 meter til mål nåede jeg næsten op på siden af ham, og han havde umiddelbart ikke lagt mærke til mig endnu. Mit håb var, at jeg kunne få et par meters forspring inden, at han for alvor blev klar over, at jeg var ved at slå ham. Efterfølgende sagde han, at han for længst havde regnet med, at jeg var blevet sat til vægs. Derfor blev han da også en smule overrasket, da han desværre opdagede mig, da jeg var lige ved at gå forbi ham. Dernæst fjernede han hurtigt og elegant mit håb om at slå ham, da han tog nogle få ’gazelle-spring’ og pist væk var han.

På trods af dette smertelige nederlag så var jeg nu ganske godt tilfreds med dagens indsats. Der var som sagt noget mere tempo i benene, og jeg fik cuttet små ti minutter af tiden i forhold til ugen forinden. Nu går der lige et par uger inden, at ’De unge knægte fra CBS’ tager til Skodsborg, men vi skal nok vende tilbage.