I skrivende stund er kl. 02.03, og langt det meste af Danmark ligger og sover sødt. Det burde jeg egentlig også gøre, men jeg har en af de uger, hvor eksamenslæsning, arbejde og træning bliver nødt til at gå op i en højere enhed – derfor bliver natten taget i brug.

Januar måned har været en godkendt en af slagsen, men jeg er ikke 100 % tilfreds. Jeg har fået løbet to halvmarathons i Skodsborg, men jeg har ikke været dygtig nok til at supplere op med 2-3 korte ture i hverdagene (sammenlagt er det kun blevet til 8-9 ture i januar). Det skyldes først og fremmest, at mine knæ knirker lidt, og at der har været rimelig pres på livets andre gøremål end løb. Februar bliver formentlig uden halvmarathons, men forhåbentlig med 3-4 ugentlige træningsgange (med en samlet træningsmængde på 30-40 km) inkl. et 10 kilometers motionsløb for at få en indikation af, hvor jeg er rent formmæssigt. Tiderne fra halvmarathon er ikke synderligt informative, da ruten begge gange var særdeles kuperet, men jeg kan tydeligt mærke, at jeg på mine sidste tre ture på hhv. 5, 7 og 9 km. har fået mere luft.

For 1,5 time siden afsluttede jeg endnu en dag med eksamenslæsning og sprang dernæst i løbeskoene. Sjældent har jeg oplevet Frederiksberg og København være så stille og mennesketom som i nat – en fascinerende oplevelse. Og på nær den sidste kilometer løb jeg uden musik, blot for at nyde stilheden midt i storbyen. Jeg er lidt en natteravn – for nu at bruge Rasmus Seebachs udtryk – så jeg trives godt, når mørket har sænket sig. Det har faktisk en form for terapeutisk virkning at løbe om natten – man får sat dagens oplevelser i perspektiv. På nattens løbetur havde jeg en vis succes med at sætte slutspurten ind i selskab med nedenstående nummer (som netop handler om ’de øde gader i mørket’):

Electric Lady Lab - You and me: http://www.youtube.com/watch?v=mlS1sLFlUfU

Sov godt..