Torsdag var jeg ved kiropraktor. For tredje gang i streg var mit bækken i vatter, i alt 17½ uge (siden 6/7 2010). Ledet i bæknet var dog låst i høje side, der var hold i nakken og som hver eneste af de gange jeg jævnligt har været forbi hende de sidste 4 år var hvirvlerne i brystryggen låst. Men for første gang i rigtigt mange år (15?) har jeg haft lige lange ben i flere måneder… ren jubel er det!
Kiropraktoren mindede mig om mine baldestyrkende øvelser. Mest fordi hun ikke kan huske at jeg er begyndt at løbe i stedet. Men der var faktisk en af de øvelser, som ikke var så effektive for min bækkenstabilitet som min løbe træning er, men som kunne mærkes i knæhaserne. Den er hermed genoptaget.
Torsdagens træning gik derimod stort set op i hat og Peter plys foredrag. Jeg løb til og fra Langåkulturhus men det giver ikke mere end 3 afbrudte og ikke særligt effektive km. Turen kunne ikke skydes til fredag fordi jeg VILLE have ugens lange tur om lørdagen som min fødselsdagsgave til mig selv.
En lang langsom tur i roligt tempo. Langsom fordi jeg skal passe på knæene. Fordi Jeg ikke kan nyde de korte ”hurtige” ture så den lange skal være rent guf for benene. Og fordi den første tur på mit nye gpsur skal være så langsom at jeg kan få en succes oplevelse næste weekend når jeg løber, bare lidt, hurtigere.
Nu har jeg nemlig et Garmin 305. En fødselsdagsgave fra manden, som kun skulle have en enkelt hint om, at det var det jeg ønskede mig . Det er faktisk ret sødt så af ham. Og jeg er glad.
Det føltes godt nok lidt som over kill da jeg tog det på. Men so be it… Jeg nød det alligevel! Turen blev på 9 km incl. 1 km i gang tempo op af bakken. Fantastisk vejr, 12 C, finregn, træer i flammende farver, vårhvede i forårs grønt. Jeg mærkede mit højre knæ efter 3 km men allerede 200 meter senere var det væk igen (smerten, ikke knæet ;D). En god tur med et snit på 7,23 min/km og masser af luft og overskud hele vejen igennem, lækkert! Så er det OK at blive 37. Alt i alt en uge med 16 km i løb + 5-6 km’s gang.