intern jante
- 26. oktober 2010 - 0:15
- PS
- Easy like Sunday morning
”Er du sikker på at det er knæet det er galt med, og ikke noget andet? ”Spurte Nordboen.
Tanken har strejfet mig.
Med mit ”forhenværende” ustabile bækken, tilbagevendende hold i nakken og mellem skuldrene, 20 år på min bag bag en computer, er det ikke helt usandsynligt at problemet kan sidde et andet sted. Når jeg straks slog tanken ud af mit hoved igen var det fordi… hmm… det var fordi at jeg jo slet ikke dyrker så meget sport at jeg kan få en sportsskade vel. Og det vil være hybris og flovt at komme til en rigtigt dygtig behandler og så bare være lidt helt almindeligt overbelastet. Måske sekretæren ville fnise af mig bag min ryg. Ej helt så langt ude kom jeg vel aldrig i min tankerække… bevist i hvert fald.
Nå.
Hvis jeg havde en veninde som fyrede sådan en svada af ville jeg sige:
”Det var dog den største gang internaliserede jantelovs bavl jeg har hørt i længe.”
”Når nu du fylder 37 her om under en uge tror du så ikke lige du kan vokse fra den der stemme i dit hoved?”
”Nåe ja du kan jo altid vente til du er helt sikker på at du har løbet en skade op i stedet for at tage den i ”opløbet” (fnis).”
Kender så ikke en løbekyndig behandler i Langå og omegn. Lige nu kan jeg heller ikke overskue at farte Jylland rundt mens jeg burde gøre mig fortjent til min løn. Men til december løber min kontrakt ud og så må jeg tage mig sammen til at få kontaktet ham fyren i Billund. Kunne faktisk se på videoen hos løberen at jeg svinger mit højre ben lidt ind foran kroppen. Sådan lidt ”træbensagtigt”, måske jeg skulle gøre noget ved det? Hende min interne veninde er ikke helt tilfreds med at jeg venter til december, men jeg har lovet hende at kikke forbi min kiropraktor snart. Så jeg er sikker på at mit bækken stadig er i vatter, og kan få løsnet nakken igen.
Jeg har haft to gode korte løbepas. 5 km på 35 min, fint tempo, mærkede mine knæ ved 4 km + 30 min med 4 min gang (da jeg kunne mærke knæene) gennemsnitsfart lige under 7 min pr km inkl. de 4 min’s gang og hurtigste 1 km tid på 5.54 minutter.
Om bloggen
Andre bloggere
5 blogeksempler
-
Jeg tror bare let jeg bliver bitter når folk er bedre end mig og vil prøve at lære mig noget, så bloggen her, bliver en fortælling om mine erfaringer med at løbe og en masse brok over folk der er...
-
Her i bloggen vil jeg skrive om nyheder indenfor løbetøj og udstyr til løb. Jeg vil give gode råd om valg af udstyr og løbetøj, og forhåbentlig også test og vurdering af det nye der kommer på...
-
jeg vil her på bloggen skrive om mine oplevelser med løb. Jeg startede mandag den 4-10-2010 med min første træningsdag, jeg løber efter iforms program.
-
Jeg vil skrive om det at løbe med hoftedysplasi i begge hofter.
-
Min blok om løb.
Log ind
Nyt medlem
Velkommen til medlem nr. 5736:
Løbesolbriller
Køb verdens bedste løbesolbriller med 15% rabat hos Sunglasses Shop. Mange mærker. Brug denne rabatkode: SGSPROMO393.
Hent vores app
Fra shoppen
Nyhedsbreve
Vælg de nyhedsbreve du ønsker at til/afmelde dig.






#1
Den der indre jantelov har jeg også kendt til - og kender til. Den har absolut ingen plads nogen steder henne!!!!
Som Helle skrev til mig da jeg klynkede og havde dårlig samvittighed over at få behandling for noget jeg "selv havde påført mig": Man kan få dårlig ryg, fedt på hjertet og åreforkalkning af at ligge på sofaen - og skulle behandles i årevis på det offentliges regning. Er det så ikke bedre at blive lidt skadet af at prøve at passe på sig selv og dyrke sport - det er billigere i længden for systemet?
Kan du SÅ komme til læge som kan henvise dig til behandling, på den offentlige sygesikerings regning og vær stolt over din aktivitet. Gamle skader og skævheder bryder frem når vi bliver aktive - mine skader bunder i et brækket ben for 28 år siden som aldrig blev trænet ordentligt op.
#2
Må jeg spørge til hvordan det går?
Jeg er helt enig med Nordboen...kan du så få lavet en ordentlig diagnose. Det er nemlig bedre at forebygge en skade mens den er i sin opbygning (klog af skade-taler her) end at vente på den evt stopper dig. Det er slet ikke sikkert der skal løbepause til når det er i forebyggelsesregi....
Indsend kommentar