Jeg løb DHL løbet i torsdags… på 36 minutter dvs 4 minutter hurtigere end de 5 km til kvindeløbet i juni. Jeg har det sådan set fint med tiden (mere om det senere måske)… men jeg var nede og gå i 2-3 minutter op af bakken og det kunne jeg havde undgået, ret nemt faktisk. Det starter ellers så fint. Der er lidt palavren om en holddeltager, som ikke kommer alligevel, og hvem kan løbe to gange som hvilket start nummer. Derfor når jeg ikke at høre ruten beskrevet. Men jeg når med til opvarmningen denne gang. Starter som vores første løber. Jeg husker også ikke at løbe for stærkt på det første flade stykke (7 min. pr km), selv om det føles som om hele Århus overhaler mig. Op af den første bakke tror jeg først at jeg bliver sulten, men opdager til min forbløffelse, at det er kvalme i stedet. Sjovt som de to følelser kan ligne hinanden, det har jeg aldrig før oplevet. Jeg er ret stolt af mig selv, da jeg sætter farten lidt ned, men bliver ved med at løbe. Det havde jeg ikke gjort for bare 2 måneder siden.
Og så svinger vi ind i mindeparken…. Vildt altså er vi nået så langt allerede tænker jeg, hold da bøtte jeg troede ellers bare, vi var halvvejs. Så behøver jeg da ikke økonomisere mere, fuld skrald skal den have, tænker jeg. Først da vi løber ud af mindeparken igen indser jeg at min første fornemmelse var rigtig, der mangler stadig to km og den første af dem er op af bakke. Så er det så at jeg går nogle minutter…
Til mit forsvar kan siges, at jeg kom i gang igen inden toppen af bakken.
Og at jeg næsten holdt min ønsketid alligevel.
Og at jeg har tabt mig 5 kg på de ti uger, der er gået siden sidste løb.
Og det er nemmere at træne sig op til noget, hvis man ikke samtidig er i kalorie underskud.
Undskyldninger er der måske nok af. Men det føles altså ikke rigtigt som om nogen af dem holder… Jeg ville hellere have brugt 40 minutter og så slet ikke have gået.
Og hvor meget tid ville det lige have kostet mig, at sætte mig lidt ind i ruten på forhånd? Sådan set i sammenligning med hvor meget tid jeg ellers har brugt på at læse om og glæde mig til løb?
Hmpf… Det lader til at jeg er inde i det man kan kalde en stejl læringskurve. Nu lærer jeg smukløb ruten uden ad… laver et prøve løb på ruten…. Og blander lidt bakker ind i min træning, selv om det betyder at jeg skal løbe igennem byen.