Bakker i regn

PSs billede

Jeg var træt i onsdags og sulten. Der var 11 grader udenfor. Det regnede. Men Nordboen havde inspireret mig til at prøve at træne bakker. Og jeg viste lige, hvilken det skulle være. Den er godt nok for lang, til at jeg nogensinde kommer til at løbe den på 30 sek. Den eneste bakke her omkring som ville passe ligger midt i byen. Jeg er selvfølgeligt højt og flot hævet over at spekulere på, hvad folk tænker om mig, når jeg blævrende og højrød i ansigtet løber forbi. Men jeg kan alligevel ikke få mig selv til at tage turen frem og tilbage forbi Rema1000 + den pæne andel af indbyggerne i Langå og opland som handler der. Folk ville helt miste appetitten… for slet ikke at tale om de stakkels børn, som var slæbt med på indkøb i ulvetimen.

Den perfekte bakke ligger uden for byen med indbygget cykelsti og gadelamper, dvs. jeg kan løbe der efter solnedgang uden pandelampe og uden at blive kørt ned. Der er ca. 1½ km derud, så jeg kan nå lidt nødtørftig opvarmning, inden jeg skal spurte op ad.

Det var mit første regnvejrsløbepas. Ikke fordi jeg har undgået regnvejr, det har bare været en fantastisk sommer. Jeg stod lidt under tagskægget og ventede på at telefonen fandt satellitterne. Regnen stod ned, det var koldt. Men da jeg først løb ud i det, var det ikke så slemt. Der kom små ophold i bygerne, og efter de første 200 meter var jeg hverken sulten, træt eller kold mere. Jeg tog tid på det første ”sprint” op ad bakken. 30 sekunder er ikke meget tænkte jeg, jeg bliver jo knapt nok forpustet. Hvad med 1 min. Hold da fast det var så meget sjovere… det føltes som om jeg fløj op af bakken. Og igen, og en gang til og … jeg glemte at tælle.

En sidste gang sejt og langsomt helt op på toppen så det kom til at passe med 5 km i alt, når jeg kom hjem. Bagefter kunne jeg godt mærke i knæ og fødder, at det var for meget. Jeg skulle have nøjes med 30 sek. og 5 gentagelser. Det gør jeg også næste gang, men hold da fast hvor var det fedt Smile.

I dag har jeg fejret weekenden med en 5 km tur med hunden, ikke for hurtigt og med indlagte hundetoilet pauser. Hvis knæene er faldet helt til ro på søndag, tager jeg en lang langsom tur. Ellers må jeg vente til tirsdagens fortræning. Men jeg lover jer. Hvis nogen i april havde fortalt mig, at jeg ville syndes det var sjovt at løbe på bakker, og glæde mig til, jeg kunne løbe rigtigt langt… jeg ville have grinet til jeg blev blå i hovedet.

#1

Nordboens billede

Flot løbet!!! Og det er faktisk ganske underholdende at løbe bakker og intervaller - det giver ligesom et rigtigt formål med turen.
Du har ret, de fleste af os havde aldrig troet at vi ville komme til hvor vi er i dag. Og tænk på hvor du er om et halvt år........

#2

PSs billede

Om et ½ år er jeg normalvægtig og træner til ½ maraton Smile! Spørgsmålet er bare på hvilket kontinent Wink.

Om bloggen

PSs billede
Jeg har brugt alt for meget tid de sidste uger på at læse andres løbeblogs… Og nu er det så pay back time! Læs ... eller lad være :).

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • Anne-Liz C. Buntzens billede
    Du skal ikke have større sko når du bruger fod-indlæg - det er indlægene der skal tilpasses dine sko. Super tynde fodindlæg - ortopædisk korrekte - som kun fylder der hvor de skal løfte og støtte....
  • Pernilles billede
    I min blog vil jeg udøse af min enorm ringe erfaring som løber og dele min kamp på landevejen med jer.
  • Rahuls billede
    Created new profile on motionløb !
  • Søren Larsens billede
    Her på bloggen vil jeg logge mine træninger, skrive lidt om mine mål og hvordan det går med at nå disse
  • Nadjas billede
    Min blog er en blog, som vil handle om mine egne løbe erfaringer, hvor man vil kunne høre alt om mine mål og vejen dertil. Derudover vil der komme nogen indlæg om sund kost og vejen til en sund...

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15316:

Jean Anborgs billede
Ny i seriøs løb

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere her

Bliv medlem af løberne.dk