Som jeg lovede sidste gang, vil jeg denne gang (og de næste par gange) fortælle lidt om, hvordan du kan komme i gang med at løbe uden sko. De fleste vil nok sige, at det ikke er noget for dem men barfodsløb er nok den hurtigste vej til den forfodsteknik, der prædikes i POSE- og Chi-running samt af Harvard University m.fl. Så hvis man har mod på det, kan jeg varmt anbefale i det mindste at prøve barfodsløb. Hvis man skulle synes det stadig er lidt for koldt udenfor, er man velkommen til, at samle inspiration over de næste uge her, og så prøve når det bliver varmere.

Første skridt på vejen er at tage ens sko af.
Det lyder måske som en selvfølge men man skal ikke kun tage dem af når man løber. Hvis man går meget med sko, er det en fordel at starte med at gå rundt uden sko så meget som muligt. Det er nok ikke så stort et problem herhjemme, hvor de fleste tager skoene af indenfor. Men hvis man går rundt med hjemmesko med stiv sål, så må man nok også påregn lidt ekstra tilvendelse af foden og dens mange led, sener og muskler. Ligeledes er det en fordel at gå rundt i bare tær for at hærde fodsålen lidt.

Start langsomt fra bunden af.
Når man så starter ud med at løbe uden sko skal man virkeligt følge ovenstående. Selvfølgelig vil folk der ofte går med bare tær eller allerede løber med forfodsteknik, have en fordel og kunne gå hurtigere frem. Langt de fleste bør dog starte helt fra bunden og jeg mener helt fra bunden. Det skyldes to ting: Ens fødder og fodsåler skal hærdes og styrkes og ens lægge skal vendes til den ændrede belastning. Det kræver ofte, at man starter med at løbe få hundrede meter til en kilometer.

Derfor kan man med fordel starte med at bruge barfodsløb som supplement til almindelig løbetræning. Over tid kan barfodsløb så udgøre hele træningen. Hvis man ønsker at skifte direkte til barfodsløb kan man nok med fordel forestille sig at man har mindre fysisk formåen end man har.

Prøv at forestille dig, at du vejer 140 kilo, ryger 60 smøger om dagen og aldrig besøger folk der bor på anden sal uden elevator, da det føles som at bestige Mount Everest. Men du ønske at komme til at løbe 5 km uden pause og forestil dig så hvordan dit træningsprogram ser ud. Nu ønsker jeg ikke at støde nogen, men det er næsten det niveau man starter på som barfodsløber. I hvert fald hvis man aldrig går med bare fødder. Langt de fleste amerikanske barfodsløbere anbefaler, at man starter med at gå rundt uden sko et par uger for derefter at løbe på stedet et par uger.

Derefter kan man begynde at løbe 2-3 gange om ugen. Men ikke længere end få hundrede meter til en halv kilometer af gangen. Og man bør ikke øge mængden mere end 10% om ugen. Hvis man føler ubehag eller smerte skal man holde igen. Man kan hurtigt komme til at overgøre det og få vabler eller andre skader. Min egen erfaring er i hvert fald, at jeg skulle have lyttet lidt mere til disse råd. Ikke kun da jeg startede op men også nu.

Jeg startede ud med at løbe 3 km. 2-3 gange om ugen, da jeg mente, det kunne jeg sagtens. Men sådan hang tingene ikke sammen. Jeg løb mig hurtigt vabler til og det har jeg lidt lidt under siden. Jeg har nemlig ikke været god nok til at holde igen, lytte til mine fødder og tage den med ro. Jeg har derfor flere gange løbet mig yderligere vabler til. Senest ugen før mit første indlæg her og igen samme dag.

Det er skete var at jeg ikke lige tænkte mig om. Da den gamle hud faldt af og ikke mere beskyttede den nye hud, glemte jeg at beskytte den nye hud. Jeg har haft stor gavn af almindeligt plaster eller endnu bedre sportstape til at beskytte huden. Det fungere fint og man kan godt løbe på det. Selvfølgeligt skal man lige tage det lidt med ro. Ofte korter jeg mine ture ned så jeg ikke belaster huden for meget. Det har lidt været en belastning af tålmodigheden at holde igen med 3 km ture, men nu er jeg kommet over 20 km. igen, og det kører stille og roligt fremad. Planen er, at jeg nu vil teste formen af de næste to uger. Mere om det om et par dage. Ind til da god løbelyst.