I gang med barfodsløb - 1

Rasmus Bisschop-Larsens billede

Som jeg lovede sidste gang, vil jeg denne gang (og de næste par gange) fortælle lidt om, hvordan du kan komme i gang med at løbe uden sko. De fleste vil nok sige, at det ikke er noget for dem men barfodsløb er nok den hurtigste vej til den forfodsteknik, der prædikes i POSE- og Chi-running samt af Harvard University m.fl. Så hvis man har mod på det, kan jeg varmt anbefale i det mindste at prøve barfodsløb. Hvis man skulle synes det stadig er lidt for koldt udenfor, er man velkommen til, at samle inspiration over de næste uge her, og så prøve når det bliver varmere.

Første skridt på vejen er at tage ens sko af.
Det lyder måske som en selvfølge men man skal ikke kun tage dem af når man løber. Hvis man går meget med sko, er det en fordel at starte med at gå rundt uden sko så meget som muligt. Det er nok ikke så stort et problem herhjemme, hvor de fleste tager skoene af indenfor. Men hvis man går rundt med hjemmesko med stiv sål, så må man nok også påregn lidt ekstra tilvendelse af foden og dens mange led, sener og muskler. Ligeledes er det en fordel at gå rundt i bare tær for at hærde fodsålen lidt.

Start langsomt fra bunden af.
Når man så starter ud med at løbe uden sko skal man virkeligt følge ovenstående. Selvfølgelig vil folk der ofte går med bare tær eller allerede løber med forfodsteknik, have en fordel og kunne gå hurtigere frem. Langt de fleste bør dog starte helt fra bunden og jeg mener helt fra bunden. Det skyldes to ting: Ens fødder og fodsåler skal hærdes og styrkes og ens lægge skal vendes til den ændrede belastning. Det kræver ofte, at man starter med at løbe få hundrede meter til en kilometer.

Derfor kan man med fordel starte med at bruge barfodsløb som supplement til almindelig løbetræning. Over tid kan barfodsløb så udgøre hele træningen. Hvis man ønsker at skifte direkte til barfodsløb kan man nok med fordel forestille sig at man har mindre fysisk formåen end man har.

Prøv at forestille dig, at du vejer 140 kilo, ryger 60 smøger om dagen og aldrig besøger folk der bor på anden sal uden elevator, da det føles som at bestige Mount Everest. Men du ønske at komme til at løbe 5 km uden pause og forestil dig så hvordan dit træningsprogram ser ud. Nu ønsker jeg ikke at støde nogen, men det er næsten det niveau man starter på som barfodsløber. I hvert fald hvis man aldrig går med bare fødder. Langt de fleste amerikanske barfodsløbere anbefaler, at man starter med at gå rundt uden sko et par uger for derefter at løbe på stedet et par uger.

Derefter kan man begynde at løbe 2-3 gange om ugen. Men ikke længere end få hundrede meter til en halv kilometer af gangen. Og man bør ikke øge mængden mere end 10% om ugen. Hvis man føler ubehag eller smerte skal man holde igen. Man kan hurtigt komme til at overgøre det og få vabler eller andre skader. Min egen erfaring er i hvert fald, at jeg skulle have lyttet lidt mere til disse råd. Ikke kun da jeg startede op men også nu.

Jeg startede ud med at løbe 3 km. 2-3 gange om ugen, da jeg mente, det kunne jeg sagtens. Men sådan hang tingene ikke sammen. Jeg løb mig hurtigt vabler til og det har jeg lidt lidt under siden. Jeg har nemlig ikke været god nok til at holde igen, lytte til mine fødder og tage den med ro. Jeg har derfor flere gange løbet mig yderligere vabler til. Senest ugen før mit første indlæg her og igen samme dag.

Det er skete var at jeg ikke lige tænkte mig om. Da den gamle hud faldt af og ikke mere beskyttede den nye hud, glemte jeg at beskytte den nye hud. Jeg har haft stor gavn af almindeligt plaster eller endnu bedre sportstape til at beskytte huden. Det fungere fint og man kan godt løbe på det. Selvfølgeligt skal man lige tage det lidt med ro. Ofte korter jeg mine ture ned så jeg ikke belaster huden for meget. Det har lidt været en belastning af tålmodigheden at holde igen med 3 km ture, men nu er jeg kommet over 20 km. igen, og det kører stille og roligt fremad. Planen er, at jeg nu vil teste formen af de næste to uger. Mere om det om et par dage. Ind til da god løbelyst.

#1

Rasmus Nyholm Jørgensens billede

Hej Navnebror,

Jeg er lige kommet tilbage efter mine første rigtige barfodstesttur i mine VFF Flow Trek. Jeg er platfod og kan ikke længere løbe i løbesko pga smerter under foden flere dage efter en mindre løbetur.

Jeg løb 4.76 km med et snit på 10.8 km/t !!! (http://www.gps-sport.net/trainings/vff-aftentur_238225) - ingen smerter under fødderne - og selv mine legmuskler føles ok!!

Barfodsløb er sagen!!

#2

Rasmus Bisschop-Larsens billede

Hej Rasmus

Bare vent til i morgen... Jeg vil væde på at du kommer til at humpe i morgen - i hvert fald hvis du ikke er forfodsløber. Jeg humpede rundt på ømme stive ben i to dage efter min første barfodstur og jeg havde heller ikke ondt den første dag.

Med hensyn til VFF er der mange der anbefaler, at man ikke starter i dem af to grunde. 1. man har ikke samme input fra underlaget som man har med bare tær. 2. man har større risiko for overbelastningsskader da ens fodsåler ikke sætter grænsen for hvor langt man løber.

Jeg håber dog alligevel dine nye sko vil tilføre dig forøget løbeglæde.

#3

Sørens billede

Fascinerende læsning. Jeg finder nok ikke selv på at smide skoene, vil helt klart følge din beretning og fremgang Smile

#4

Rasmus Nyholm Jørgensens billede

Hej Rasmus,

Jeg har nu ventet til "i morgen" Smile og nej jeg humper ikke - mine legmuskler var lidt ømme det var det hele.

Jeg synes vi skal holde fokus. Det vigtigste ved barfodsløb må være ændringen i løbestil fra hæl->tå til forfod->tå (http://www.youtube.com/watch?v=auntctXMS5Q). Herved slipper hælene og kroppen for de mange chokbelastninger.

Jeg løber nu uden problemer 5 km, og ja det er fristende at forlænge distancen - men her holder jeg mig i skindet - klog af skade. I går løb jeg 2½ km på løbebånd -> 60 min Step øvet og til sidste 20 minutter cross-trainer i mine VFF. Jeg er godt brugt i dag, men det er kun trætte muskler - ingen vabler selvom det var tæt på! Derfor har jeg bestilt et par tåsokker.

Husk også min udprægede platfod resulterer i at små sten let kan skade svagen, der jo ikke løfter sig fra jorden - derfor er VFF den optimale løsning i mit tilfælde

Smile Rasmus

#5

Rasmus Nyholm Jørgensens billede

Barfodsløbere vinder andet heat
28. januar 2010 kl. 10:45
REDAKTIONENS BLOG: En dugfrisk undersøgelse giver ny opbakning til dem, der mener, at det er sundere at løbe i bare fødder. Denne gang ser det ud til, at der er noget om snakken.

http://videnskab.dk/composite-3759.htm

#6

Larss billede

Læste i dag på nettet og barfodsløb og tænkte det må jeg prøve. Jeg fandt et par gamle badesko i skabet og så derudaf. Jeg havde tænkt mig en tur på ca 3,5km på skovstier. Efter ca.2,5km løb jeg ned af en relativ stejl bakke (30-40 højdemeter) og smerten i læggene var ulidelig men på vej op igen fandt jeg en teknik der fungerede og jeg blev så begejstret at jeg endte med at løbe 10km på 51min. Jeg havde lidt ondt i lægen undervejs men da det var fra de første km. tænkte jeg at det nok gik MEN! det gjorde det ikke, nu 6 timer senere er mine læge hårde som sten og benene stive som brædder.
Jeg løber barfodsløb igen uden tvivl, men det vare længe inden det bliver 10km.
Så et godt råd start langsomt op, meget langsomt.

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.

Om bloggen

Rasmus Bisschop-Larsens billede

Rasmus vil løbe Copen-hagen Marathon i bare fødder. Lær om barfodsløb og følg hans træning her på bloggen.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 2390:

Log ind

Nyhedsbrev