Ligger og kigger på billeder fra 2014, hvor jeg satte danmarksrekord i 24-timersløb og læser op på reglerne til weekendens mesterskab. I morgen går turen til Frankrig for på lørdag at deltage i Europamesterskaberne i 24-timersløb. Jeg kan godt mærke, det fylder meget nu - også selv om jeg ikke løber særlig meget her den sidste tid før løbet; De sidste forberedelser, pakning, den sidste løbetur, flytider etc. I går havde jeg svært ved at falde i søvn - det endda selv om jeg for første gang i tre uger sov alene uden mand, børn eller svigerforældrenes dyr i sengen og med min elskede kugledyne. Desværre er der ikke plads til den i kufferten, så kædedynen kommer med i stedet...
Og den der følelse i kroppen, der melder sig, når det er tid til at præstere. Uha! I denne uge har jeg trappet ned. Da jeg løb i søndags, følte jeg mig let, stærk og sulten. Det gik hurtigt, selv om jeg ikke pressede mig. Jeg glæder mig til at komme ned og give den gas! Og jeg glæder mig til at komme ud på den anden side efter en forhåbentlig fantastisk oplevelse. Hidtil har jeg forbedret mig ved hvert løb fra 200 km i 2010, over 209 km i 2012 til Danmarksrekorden på 219 km i 2014. Også ved mine marathonløb har jeg hver gang løbet hurtigere end sidst. Spørgsmålet er, om jeg kan blive ved? En eller anden dag må jeg vel opleve et 24-timersløb, hvor det ikke går min vej. Men jeg vil gøre alt for, at det ikke bliver dette. Jeg har på halvanden måned rejst mig fra en hofteskade bl.a. med tre uger helt uden træning. Men jeg har på intet tidspunkt mistet håbet. Målet er stadig 225-230 km og en top 10-placering. Jeg tror på det!
Løbet kan formentlig følges her: http://www.albi24h.fr/resultats-final-championnat-de-france-et-course-open/ Ellers opdaterer min mand lidt via 'amgeisler' på Twitter. OBS! Ofte er løbsstart kl. 12, men på lørdag starter det allerede kl. 10.00.
Vi ses på den anden side!
