Copenhagen maraton som forberedelse til 24-timersløbet

Har indgået væddemål for at forbedre min tid

Anne Marie Geisler Andersens billede

I morgen skal min kæreste Morten og jeg deltage i Copenhagen Maraton. Det er vores sidste rigtig lange tur før 24-timersløbet den 18. juni på Bornholm. Mit mål i morgen er at komme ned under 3 timer og 40 min. Jeg har valgt at bruge løbet til at samle ind til en god sag, og det har givet mig muligheden for at indgå et lille væddemål.

I England og i USA er det et udbredt fænomen, at man i forbindelse med deltagelse i forskellige løb, løber for en god sag. BetterNow, er en online videobaseret indsamlingsportal, hvor hjælpeorganisationer kan præsentere deres projekter for et stort publikum på ny måde. Ikke blot kan alle følge med i, hvordan det skrider frem ad med indsatsen, som indsamler får vi også mulighed for personligt at takke bidragyderne. Indsamlingsportalen har en politik om, at minimum 80 % af de indsamlede penge skal gå til de konkrete hjælpeprojekter.

Fænomenet er endnu ikke særlig udbredt i Danmark, men når starten i morgen går til Copenhagen Marathon vil jeg sammen med knap 40 andre deltage i et lille forsøg, hvor vi løber for hver vores gode sag. Jeg har som handicapordfører for Radikale Venstre valgt at samle ind til Dansk Handicapforbund. For 30.000 kr. kan 10 mennesker med handicap få mulighed for at komme på sommertur. Heraf håber jeg på at kunne bidrage med de 4.000.

For at få flere af mine venner til at synes, det kunne være sjovt at støtte mig, og for at blive presset til at forbedre min tid, har jeg lavet et lille væddemål. Hvis jeg indsamler 2.000 skal jeg løbe på under 3 timer og 40 min., og hvis jeg når 4.000 kr før i morgen, skal jeg løbe på under 3.36 - i så fald vil jeg skulle skære 10 minutter af min hurtigste tid, og det bliver hårdt!

Indtil videre har jeg indsamlet 2.400 kr. Har du lyst til at give dit bidrag, kan du gøre det via dette link, hvor du også kan læse mere om fænomenet: http://www.betternow.org/projects/anne-marie-geisler-andersen-l%C3%B8ber...

Anne Marie

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.

Om bloggen

Anne Marie Geisler Andersens billede

MF'er og landsholds-løber, Anne Marie Geisler Andersen, blogger om sin træning og deltagelse på landsholdet for ultraløbere.

  • Mit første maraton - København 2008

Andre bloggere

5 blogeksempler

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 2632:

Log ind

Nyhedsbrev