- 18-02-2011
- Henrik Lund Jensen
- Nyheder om løb
PRESSEMEDDELELSE
Når det kendte og attraktive løb langs den jyske vestkyst skydes i gang i Hvide Sande den 26. juni forventes der traditionen tro mange deltagere på de fire distancer. – Der er normalt flere løbere med, når målet er i Vejers, og vi forventer i år et antal på mellem 1.500 og 2.000 løbere til start, siger Kirsten Onsberg fra North Sea Beach Marathon. - Gennem årene har vi haft i alt 19.115 løbere fra ind- og udland til start i vores løb, hvilket svarer til over 1.700 i gennemsnit i perioden 2000 - 2010. Vi er stolte over, at kunne runde de 20.000 i år i vores 2011-udgave af det populære strandløb.
Tilmelding helt frem til start
Der er en frist for rettidig tilmelding til løbet lørdag den 11. juni. Det betyder, at der kommer et ekstra gebyr på efter denne dato: - Tilmelding kan ske online indtil den 23. juni, derefter kan det ske ved nummerudleveringsstedet SeaWest lørdag den 25. juni og også ude ved de enkelte startsteder på selve løbsdagens, siger Kirsten Onsberg.
Smuk rute og god stemning
North Sea Beach Marathon 2011 afvikles traditionen tro langs den jyske vestkyst og omfatter foruden det klassiske maratonløb på 42,195 km, halvmaraton, 10 og 5 km og stavgang på alle distancer. Maratonløberne starter i år i Hvide Sande kl. 10.30, halvmaratonløberne i Nymindegab kl. 12.00, mens 5 og 10 km-løberne sendes af sted på en ud-hjem rute fra stranden i Vejers klokken 11.00 og 12.30. På den fine og løbervenlige strand er der opløb og mål for deltagerne på alle distancer. –Vi kan endnu engang byde en meget smuk og helt speciel rute. På stranden i Vejers vil der være en række forskellige aktiviteter, og der bliver sørget for en super-god stemning langs den smukke rute hele dagen, siger Kirsten Onsberg.
North Sea Beach Marathon er en unik løbsevent, der arrangeres søndag den 26. juni af de tre foreninger Ringkøbing Atletik & Motion, Esbjerg Atletik & Motion og Hvide Sande KFUM´s Idræt i samarbejde med en række lokale partnere.
Yderligere informationer på løbets hjemmeside www.beachmarathon.com.
Med venlig hilsen
Kirsten Onsberg
info@beachmarathon.com
tlf. 97311530
Henrik Lund Jensen
20292815
E-mail: hlund@dsa-net.dk
#1
Det er et unikt løb...helt unikt.
Jeg anmeldte løbet i 09 http://www.motionslob.dk/testteam/north-sea-beach-marathon-28juni-2009
og det kan bestemt anbefales. ...men det er altså også det hårdeste jeg nogensinde har løbet....for fødderne. Men allerede dagen efter var jeg høj af energi, da smerterne var væk.
Jeg håber at nogle vil sponsorere solcreme ½-vejs...og at der opfordres til at benytte det....hvis man er mere end 2 timer om at løbe turen.