Tidslinier
- 10. november 2009 - 12:12
- Tor Rønnow
- Tors klumme
En af sideeffekterne af at være marathonløber er, at man kan få et 'Rainman'-agtigt forhold til datoer og tidspunkter, ja, til logistik i det hele taget. Spørg mig om en given dato et par år tilbage i tid... eller måske et år frem... så skal du få ugedagen og hvilke løb, der ligger umiddelbart i nærheden på tidsaksen.
Indenfor den adfærdsmæssige psykologi NLP taler man om 'tidslinier', og om hvorledes vi hver især opfatter tid. Der er to grundlæggende typer tidslinier, nemlig 'In-Time' (associativ) og 'Through-Time' (dissociativ), hvor førstnævnte visualiseres ved, at tidslinien går gennem dig, men den sidstnævnte opfattes som liggende foran dig, typisk således at datiden ligger 'til venstre', nutiden ligefor og fremtiden til højre.

In-Time og Through-Time tidslinier
Man kan nemt undersøge, hvor ens egen tidslinie ligger ved at tænke på en datidig, nutidig og fremtidig begivenhed, henholdsvis, og så registrere, 'hvor' disse begivenheder synes at befinde sig... punkterne skulle gerne trække en linie op. I Vesten lever vi typisk 'Through-Time', dvs. med en klar opfattelse af fortid, nutid og fremtid... i modsætning til Østen (f.eks. repræsenteret ved buddhismen), hvor opfattelsen af tid er mere 'all-now'.
Hvad kan vi så bruge dette til ? Til at blive endnu bedre og målrettede løbere !
Hvordan ? Simpelthen ved at styrke sit tidsfokus og ved at lægge såvel træningsaktiviteter som løbskonkurrencer ind på tidslinien langt tid frem (se f.eks. min løbskalender). Dette bringer dels struktur, dels tidsbevidsthed om, at der skal arbejdes og trænes for, at målene alt ialt bliver nået... ja, med andre ord, så får man 'foræret' noget motivation ved dette mentale trick, som iøvrigt er overraskende 'fysisk', hvis man træder ind i det fuldt og helt. Man kan bogstaveligt talt føle, at man er forbundet med sin tidslinie og dermed sine fremtidige mål... og dét giver automatisk impuls til at foretage de handlinger (læs: træning) som er 'obligatoriske' for målets realisering.

Under løb er GARMIN 310XT suveræn til at holde styr på alt med tid !
Desto mere man visualiserer sine mål og dermed forstærker sin tidslinie, desto mere øger man sin evne til at indfri netop disse mål. Dette forhold er i overensstemmelse med de seneste års videnskablige hjerneforskning, der har indikeret, at mental visualisering i mange tilfælde rent hjernemæssigt er at sidestille med SELVE den pågældende aktivitet. Så ja, du bliver en bedre løber ved aktivt (detaljeret) at tænke på 'at løbe'.
Tidslinierne er i høj grad også nyttige i hverdagen, og kan støtte eller booste ens arbejdsmæssige effektivitet. Indplot målene for din arbejdsuge eller dag på din tidslinie... og du vil styre effektivt igennem opgaverne ! Du kender sikkert dette allerede fra 'milestones', Gantt-kort og den simple... Outlook Calender, altsammen 'synonyme' eller komplementerende elementer i målsætning- og tidsstyringsteknikker. At tid og det at overskue tid og målsætninger er vigtigt, det har man også erkendt i coachingfirmaet Running26, hvis navn netop signalerer "mere tid hver dag", og Running26 leverer idag en vifte af succesfulde træningsprogrammer i virksomhedsøjemed, f.eks. med et specifikt marathonløb som målsætning.
Tidslinier kan ogå komme dine nærmeste eller dit privatliv til gode, da denne type 'mål' jo også kan plottes ind og dermed få prioritet og fokus. Og husk også at der af og til skal være blanke fragementer på tidslinien, uplanlagt tid, der 'flyder' og hvor alt, eller måske i høj grad intet, kan ske.
Prøv at finde din tidslinie, placér dine mål... og du ser ikke tilbage. ;;-)

Husk vigtige ting :
Mange venlige hilsener, Tor Rønnow
Om bloggen
Andre bloggere
5 blogeksempler
-
Min blog vil handle om de ting som sker omkring mig og i mit hoved. Både når jeg løber motionsløb men også når jeg træner runde om i Furesø Kommune.
-
Her på bloggen vil jeg fortælle om mine løb.
-
Beskrivelser og orienteringer omkring Tåsinge Løbet
-
Min beskrivelse af de motionsløb jeg har deltaget i.
-
Jeg vil skrive om det at løbe med hoftedysplasi i begge hofter.
Log ind
Nyt medlem
Velkommen til medlem nr. 5171:
Hent vores app
Fra shoppen
Nyhedsbreve
Vælg de nyhedsbreve du ønsker at til/afmelde dig.








Indsend kommentar