Marine Corps Marathon 2010

For pokker, hvor ville jeg ønske at jeg kunne fortælle om New York Marathon igår, om kongens fald og afsked og om de nye stjernefrø i spe: Enhver, der fulgte med på Eurosport ved nok, hvad jeg hentyder til. Op med hovedet, venner, der kommer masser af spændende marathonoplevelser og rekordforsøg også i fremtiden, selvfølgelig gør der det !

For pokker ja ! Nå.. men denne beretning er faktisk også fra "over there", nemlig fra weekenden før, fra det festlige og lidt anderledes løb Marine Corps Marathon i Washington. Løbet er specielt ved, at det afholdes af den amerikanske marine, og alle hjælpere er "marines", soldater, i ditto dress. Det sætter en særlig ramme om løbet, og at man i tillæg løber i mål ved den berømte Arlington Kirkegård gør ikke oplevelsen mindre.

Turen til Washington gik fint, og selvom jeg ikke fik mødt Barak Obama, så fik jeg da set de tusindevis af deltagere, som deltog i den såkaldte Jon Stewart demonstration om lørdagen. Der var nu ikke meget konkret politik i den sag, det var mere et satirisk underholdningsindslag, og de amerikanere jeg talte med om det, havde ikke det store alvorlige til overs for det. Det var god underholdning, slet og ret, og ikke meget mere.

Nå, men tilbage til sagen: Marine Corps Marathon 2010. MCM kaldes også "folkets marathon" ("The Peoples Marathon") og der er faktisk ikke de store prispenge på højkant i løbet, ja, det er simpelthen et løb for den almindelige mand og soldat. Et fint løb skulle det vise sig !

Man skulle tidligt på på selve løbsdagen, søndag, og at tage metroen fra Court House til Pentagon kl. 06.20 viste sig at være i sidste øjeblik.

De første 10 km af løbet bød på adskillige bakker og ramper, det var faktisk ganske, ganske hårdt af et byløb at være. Set i bakspejlet fik jeg således lagt alt for offensivt ud, og det hævnede sig senere. Mere generelt og objektivt kan man sige, at den første del af løbet foregik i stille, grønne omgivelser, der sine steder indgød en nærmest meditativ stemning (ok, dét var så også subjektivt).

Senere stødte man så på civilisationen og muntre tilskuere, hvilket i høj grad bidrog positivt til den overordnede oplevelse af løbsbegivenheden. Tilskuerne ved de store marathonløb i USA er bare fantastiske, og man bør absolut prioritere at opleve dette undervejs i sin løberkarriere. I det hele taget er USA et fantastisk dejligt sted at være turist, det er svært ikke at være overvældet, overrasket, begejstret og bare veltilpas. Prøv det !

For mig var løbets højdepunkt passagen igennem "The Smithsonian area, The Mall", dvs. lige efter man havde passeret Det Hvide Hus (!) og den enorme obelisk "Washington Monument". På næste billede ser vi US Capitol i baggrunden.

Den sidste del af ruten inkluderede passage af Pentagon og altså, som nævnt, afslutningen ved Arlington Kirkegården...

... og for at gøre en lang historie kort... jeg fik slæbt mig igennem, og fik min flotte medalje. Færdigt arbejde !

Jeg kan varmt anbefale et besøg til Marine Corps Marathon og til de mange museer i Washington, hvoraf dét om Holocaust er det absolut mest imponerende og sjælsrystende at se. Men bare det at gå rundt ved "The Mall og Smithsonian området", at se de historiske bygninger og steder og de gribende monumenter og mindesmærker til vidnesbyrd om det amerikanske folks kampe og blodsudgydelser, det er en kæmpe oplevelse !

Du kan finde den komplette beretning fra Marine Corps Marathon 2010 her.