- 12-03-2017
- Tor Rønnow
- Tors klumme
Hvad med i starten af marts at løbe et fuldt maraton i singlet og by large ned ad bakke ? Lyder det tiltrækkende ? Så er det Vodafone Malta Marathon, du skal kaste din research på. Undertegnede gennemførte løbet sidste søndag, og havde en mere end positiv oplevelse med hjem, både af selve løbsarrangementet og af Malta som rejsemål.
Vodafone Malta Marathon, ved Rabat - foto: Tor Rønnow
Begivenheden byder på halv- og helmaraton samt "walkathon" (21.1 km). Alle distancer har start fra den historiske hovedstad Mdina, hvorfra der løbes "lidt rundt" i landskabet, for maratondistancen en hel del rundt, inden man sætter kurs mod Sliema, hvor der er en flot målgang langs bugten og det blå, blå Middelhav og med flot udsigt til Maltas nuværende hovedstad Valletta.
Vodafone Malta Marathon, ved målstregen i Sliema - foto: Tor Rønnow
Prisniveauet på Malta er absolut overkommeligt, folk er venlige og det er klart et sted, man gerne vil tilbage til, enten som ren turist eller som løber. Jeg håber, billederne i beretningen anført nedenfor vil inspirere danske løbere til at lægge arm med Malta Marathon, som jeg absolut giver min anbefaling med på vejen.
Se beretningen her: Vodafone Malta Marathon 2017
vh. Tor Rønnow