- 01-04-2011
- Tor Rønnow
- Tors klumme
Barfodsløb er blevet forbudt i USA !
Barfodsløberne er naturligvis rystede over dette indgreb i deres fødders personlige frihed, og der er planlagt "no shoes"-demonstrationer i flere af de større byer for at få tilbagekaldt den nye No Barefoot Law.
Nogle rygter siger, at det er forskellige ekstreme religiøse grupperinger, der har lobbyet sig frem til loven, simpelthen fordi de mener, at dét at man kan se et menneskes fødder bringer tanken hen på aber og dermed får folk til at hælde til Darwins evolutionslære [i modsætning til skabelsen beskrevet andetsteds, red.].
Andre rygter mener at vide, at det er skoproducenterne, der føler sig truet og dette især efter, at den famøse mus-i-løbesko-undersøgelse viste sig at være forfalsket. Ikke alene havde den ledende forsker Ilena Pindcoa fiflet med, hvor langt musene kunne løbe iført løbesko i musestørrelse, men hun havde også ladet flere af musene i kontrolgruppen løbe med træsko! Dette har udløst en større skandalei USA. Der rejses derfor nu også tvivl ved en af de øvrige konklusioner fra forskningen, nemlig den om at "generelt er motionsløbere glade for ost og har et aktivt sexliv".
Grunden til lovens indførelse netop nu forbliver uklar pt., og præsident Obama har da også forholdt sig tavs om emnet indtil nu.
Det rapporteres ikke, om man vil forbyde barfodsløb i EU.
#1
1. april..
#2
Hmmmm.... ja, og månen er en grøn ost :o)
#3
Det kan jeg da ikke tro på men lad os håbe det ikke kommer til EU - Det ville jo være synd for vores kommende barfodsløb i København - Copenhagen Barefoot 7.8 km start 15. maj kl. 09.30, på Øster Allé - Se tillige vores sjove barfodsløbe film
#4
Ak Tor ... indtil nu din værst artikel ... selv tror du ikke en gang på vi vil falde for det :o)
#5
Aprilnar måske???