- 06-09-2017
- Tor Rønnow
- Tors klumme
Tidligere på året blev det vist "fejret" med 10 år med smartphones, og de færreste kan vel idag forestille sig et liv eller en civilisation uden ? Tilsvarende er det i år, at CEP Danmark har 10 års jubilæum, altså 10 år med kompressionsudstyr til os løbere. Kan vi som langdistanceløbere forestille os ikke at løbe med kompressionsstrømper på de lange ture ? Ikke rigtigt, vel ? Så inden noget andet: stort tillykke, Kristian og Tulle (CEP Danmark), det er godt, I er her!
10 år med kompression - tillykke, CEP Danmark
Så hvad ER kompressionsudstyr ? Mest kendt er nok de lange strømper, som især maratonløbere og halvmaratonløbere gør brug af, og har man været til en løbsexpo rundt om i Europa, herunder Danmark, har man utvivlsomt stiftet bekendtskab med knælange sokker i alskens farver, landeflag og specialudgaver. Og man skal nok heller ikke kigge længe på et startfelt ved et halv- eller helmaratonløb for at spotte sagerne.
CEP ved Berlin Marathon 2013
Min egen historik med kompressionsstrømper er følgende: da jeg i november 2006 skulle løbe New York City Marathon for første gang, købte jeg i Matas nogle kompressionsstrømper til den 8 timer lange flyvetur, sådan som man bør. Jeg havde læst lidt ind på, hvilke effekter, sådanne sokker har, og undervejs i maskinen slog det mig, at disse omtalte gavnlige effekter måtte være interessante også i forbindelse med løb. Næste tanke: men det findes jo allerede, brugen af kompression / lange strømper ved sportsaktiviteter... jeg tænkte på fodboldspillere, på nordmænd med knælange uldsokker (både sommer og vinter) og tilsvarende eksempler. Umiddelbart efter landing i New York blev vi fragtet til løbsmessen, og sørme om man ikke dér tilbød, ta-daa, knælange kompressionsstrømper! Jeg købte to par, og følte mig voldsomt trendsættende. Søndag d. 5 november 2006 løb jeg New York City Marathon i mine nye, trofaste følgesvende, og har siden aldrig løbet i andet. De første modeller var fra Falke, men siden kom CEP, og jeg har haft det lidt som med billig og dyr rødvin: når man først ved, hvordan den dyre smager, så er det utænkeligt at købe den billige. Så hellere lægge den mønt ekstra.
Tor Rønnow ved New York City Marathon 2006
Så virker de, strømperne ? I min optik er svaret eentydigt: ja!
Den mere nuancerede diskussion dækker så over: præcis hvordan og til hvad ? Her synes både videnskaben og de forskellige personlige erfaringer at blive både mangfoldige og subjektive; min egen essens på emnet er denne: kompressionssokkerne gavner først og fremmest ved *væsentligt* at nedsætte restitutionstiden efter et langt løb, og virkningen er baseret på dels den objektivt, mekanisk funderede effekt af sokkerne (det, at de strammer, på den måde, de gør) og en placebo-effekt, som nok varierer fra person til person, men som er effektiv.
Så. Skal du fx løbe Copenhagen Half Marathon næste søndag d. 17 september, så smut for CEP Danmarks stand, ønsk tillykke og køb dig et par kompressionsstrømper... du vil have stor glæde deraf. Vi ses i øvrigt til løbet.
Med venlig hilsen, Tor Rønnow