Årets bedste bymarathon: NYKREDIT Copenhagen Marathon !

Tor Rønnows billede

Året for marathonløb er slut for mit vedkommende, og det er tid til at gøre status. Jeg fik ikke opnået de personlige mål, jeg havde sat op rent præstationsmæssigt, men til gengæld fik jeg besøgt nogle fantastiske løb rundt omkring i de fineste byer i Europa. Byer, der lægger grund til nogle af de mest eftertragtede marathon for de danske løbere: Berlin, Hamborg, Stockholm, Wien og Prag. I sandhed en perlerække af lækre rejsemål bare sådan i sig selv, og dét at lære noget og få nogle helt andre indtryk af livet, det har altid haft en høj prioritet for undertegnede, når der skal vælges løb. Hjemme godt - men ude ulig meget mere spændende !

Så med ovenstående in mente så er det jo lidt overvældende, at når jeg skal vurdere og føle efter, hvilket bymarathon, der var "årets bedste", så ender jeg faktisk på et dansk et af slagsen, og ja, der er ikke meget "Forbrydelsen III" over klummens suspense, jeg taler selvfølgeligt om NYKREDIT Copenhagen Marathon !

NYKREDIT Copenhagen Marathon - Tor Rønnow - motionsløb.dk
NYKREDIT Copenhagen Marathon 2012 - Gammel Strand, med udsigt til Christiansborg, Thorvaldsens Museum og Amagertorv

Objektive kriterier til støtte for sådan en i sidste ende subjektiv vurdering er: Rute, logistik, tilskueropbakning/stemning, underholdning langs ruten, IT- og medier og overordnet stemning på dagen og i feltet. København vinder efter mit skøn på alle punkter, dog så jeg gerne lidt mere kvalificeret underholdning langs ruten (personligt synes jeg, helt generelt, tiden er løbet fra bedagede messingblæsere og politisk korrekte sambatrin). Fx. nogle højtaleranlæg til at pumpe noget up-beat musik ud, dét er noget, der giver løberne energi ! NYKREDIT Copenhagen Marathon Gangnam Style ! Men bortset fra dét så har vi altså takket været SPARTA fået et helt igennem internationalt topklasse marathon, ruten er hurtig og generøs med indtryk og tableauer af landets hovedstad, og dette både hvad historiske bygninger og ditto moderne angår. Medie- og dækningsmæssigt er der desuden ingen tvivl om, at samarbejdet med Politiken er med til at løfte løbet op på højeste niveau, hvad kommunikation og IT-tjenester angår, herunder resultater og webtransmission i realtid under løbet.

Som afsluttende sidebemærkning skal det nævnes, at København også har fået en "lillebror" udi marathonløb, nemlig ECCO BIOM Marathon, marathonløbet der er en del af Challenge Copenhagen. Stemningen til Challenge Copenhagen var fantastisk, intet mindre, prøv det som en del af en triatlon-staffet, sådan som jeg gjorde. Det er lidt dyrt, men er alle pengene værd !

Så stor tak til København for disse enestående oplevelser, og op i kurven, Berlin og Hamborg, nu kan vi selv i bette Danmark. Vi har nu i NYKREDIT Copenhagen Marathon et løb, der bør kunne tiltrække løbere fra den ganske verden, et fantastisk løb i en hyggelig hovedstad med mange berømte attraktioner og udflugtsmål, hvilket man bør kunne spinne lidt mere på.

Venlig hilsen, Tor Rønnow

NYKREDIT Copenhagen Marathon 2012 - billeder
ECCO BIOM Marathon 2012 - billeder

#1

Arne Olsens billede

Meget enig!

Det var ikke arrangørernes skyld, at årets første varme dag skulle vælge denne søndag.

Glæder mig til næste år, hvor vi skal runde 10.000 gennemførende løbere.

#2

Nordboens billede

Kan varmt anbefale dig Tallinn Marathon.

Meget velorganiseret og en meget flad rute - perfekt til PR.

http://www.tallinnmarathon.ee/ 

 

Om bloggen

Tor Rønnows billede
Megaløber Tor Rønnow, medforfatter til "ELSK AT LØBE", deler her ud af sine oplevelser med løb i hele verden. Læs mere og se billeder fra alverdens marathonløb på www.temperance.dk

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • Melindas billede
    Jeg vil skrive om mine oplevelser omkring træning, mad og min hverdag. Jeg styrketræner dels, men løber også meget og derfor vil mine indlæg være lidt en blanding af alt dette. Jeg håber nogle kan...
  • Pernilles billede
    I min blog vil jeg udøse af min enorm ringe erfaring som løber og dele min kamp på landevejen med jer.
  • Erics billede
    Det er min blog om mit forsøg på at træne mig op til at kunne løbe halvmaraton
  • Alex Hansens billede
    Her på min blog vil jeg dele mine oplevelser og forhåbentlig møde en masse dejlige menesker der kan gi et skulderklap eller et spark eller måske bare et godt råd.
  • Bramming IF Motions billede
    Udover testløbene, vil jeg på denne blog, forsøge at beskrive nogle af de løb jeg deltager i, men ikke selv skal være testløber på.

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 14926:

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Bliv medlem af løberne.dk

Læs mere om Under Amour HOVR Machina