STIFTENS ETAPE LØB – 10 ÅRS JUBILÆUM

Martin Bork, Admins billede

Søndag den 12. november, starter 10. udgave af Stiftens Etape LØB, med 1. etape med start og mål ved Klostermarkhallen i det sydvestlige Odense. Der startes kl. 11.

Elsker du udfordringer, så er Stiftens Etape LØBs 5 etaper noget for dig, idet der løbes på 5 meget forskellige ruter, med tilhørende udfordringer.
Ved de første 4 etaper er der desuden 2 distancer at vælge imellem samt børneløb.
Ved 5. og sidste etape, er der lagt op til, at der løbes en meget hurtig 10 km, på den flade landevejsrute i Nyborg.

1. etape i Odense er en blanding mellem landevejsløb og trailløb, med gode udfordringer gennem Dalum Å-dal, der er mere kuperet, end de fleste forventer.

2. etape i Faaborg er ligeledes en blanding mellem trailløb og byløb. Der løbes bl.a. rundt om Sundsøen.
3. etape i Assens er en rute gennem Assens by. Etapen er et byløb, idet etapen i januar måned tit har været ramt af sne, som ikke kan fjernes fra naturstier.
4. etape i Bogense er en blanding mellem byløb, løb på stranden samt landevejsløb. De store udfordringer er stykket på sandstranden, samt Kirkebakkens stigning.
5. etape i Nyborg, er rent landevejsløb, på en meget hurtig 10 km-rute, der tidligere har været benyttet til DM løb.

5 meget forskellige ruter, der alle giver gode løbeoplevelser til alle.

Såvel før som efter løbene er der plads til socialt samvær i de idrætshaller, der benyttes ved arrangementerne. Her er der omklædning og badefaciliteter samt overvåget bagageopbevaring under arrangementet. Skulle det ved en enkelt etape være regnvejr, så er du sikret optimale forhold før løbet, og efter løbet kan du igen komme i tørvejr, bad og varmt tøj

Stiftens Etape LØB afvikles af H.C. Andersen Marathon i samarbejde med en række kommuner, sponsorer samt lokale idrætsklubber. I Odense er det Fjordager Motion, der står som afvikler. De øvrige klubber der deltager er Faaborg Ski & Motion, Multi Motion Assens, Bogenseløberne og NG&IF.

Vintertræning

De 5 etapeløb kan være med til at du kan holde motivationen til løbetræning i de mørke vintermåneder frem mod forårets kommen, hvor der igen bliver mange andre spændende motionsløb at deltage i.

Stiftens Etape LØB er for hele familien

Med 2 distancer at vælge imellem samt børneløb er det distancer, som hele familien kan deltage i, på de 5 afdelinger, der udgør det samlede arrangement.

Er du endnu ikke tilmeldt, kan det ske via arrangementets web-site frem til fredag den 10. november kl. 12. Herefter er tilmelding mulig på løbsdagen i Klostermarkhallen, hvor løberne mødes til social hygge såvel før som efter løbet fra kl. 9.00.

2. etape af Stiftens Etape LØB afvikles 1. søndag i advent – 3. december fra Forum Faaborg.

Efter de første to etaper holdes der pause ind til det nye år, hvor der løbes i januar i Assens, i februar i Bogense og i marts i Nyborg.

Find alle etaperne i løbskalenderen her på sitet.

Om bloggen

Martin Bork, Admins billede
Pressemeddelelser og information.

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • Cecilia Arendals billede
    Jeg vil forsøge at beskrive den svære vej tilbage til de lange løb med en achillessenebetændelse i bagagen- Bloggen skal bruges til at fastholde at jeg igen i 2010 løber marathon og er skadesfri....
  • Franks billede
    lidt beskrivelse af mine forberedelser til en halv ironman i juni 2012. Så er forberedelserne i fuld gang. Deltog i tistrup minitri hvilket var meget sjovt... og jo hårdt, men klarede mig igennem på...
  • Mullen1s billede
    undskyldningerne er mange :-(
  • Saras billede
    Pis, Pis og dobbelt Pis, jeg har raget mig en ordentlig sygdom til :( så jeg blev lige skubbet tilbage til 0 med hensyn til mit løbetid men, så er det godt at jeg kan starte igen så snart jeg kommer...
  • Michaels billede
    Her kan I følge mine løbeoplevelser. Jeg håber på at kunne inspirere med mine indlæg. I vil høre om op- og nedture og forhåbentlig fremgang. Jeg håber på at løbe mit 9 marathon i år.

Log ind

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 13489:

Mortens billede
Her løbet det meste af livet

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør