Skagen Marathon lancerer enestående løbsoplevelse - Grenen Rundt

Martin Bork, Admins billede

Når startskuddet lyder til Skagen Marathon lørdag den 6. oktober, er der premiere på en helt ny rute: Grenen Rundt. Ruten er på 26 km og undervejs kommer løberne ud på de smukke kyststrækninger rundt om Skagen og helt ud til spidsen af Grenen.

Hvert år valfarter flere tusinde glade løbere til Skagen i starten af oktober måned for at deltage i Skagen Marathon. Tiltrækningen ligger blandt andet i den særlige naturoplevelse og det charmerende bymiljø, som løberne kommer forbi på ruterne. Netop naturoplevelsen er helt central på den nye rute som Skagen Marathon lancerer i år: Grenen Rundt.

Ruten er på 26 kilometer og som noget helt enestående får løberne mulighed for at løbe på de smukke kyststrækninger rundt om Skagen og helt ud til spidsen af Grenen.

I Turisthus Nord i Skagen er der stor glæde over, at Skagen Marathon i år kan tilbyde en ny rute med Grenen som omdrejningspunkt. Turistdirektør René Zeeberg udtaler: ”Grenen Rundt er en fuldstændig unik løbsoplevelse, hvor løberne virkelig kan mærke Skagens smukke og vilde natur. Grenen er ét af Danmarks mest ikoniske steder, som flere millioner valfarter til hvert år for at opleve, så vi er sikre på at den enestående rute vil appellere til mange løbere ikke kun i Danmark men i hele Skandinavien.”

Skagen Marathon finder sted lørdag den 6. oktober med flere distancer at vælge imellem, så alle kan være med. Find løbet i løbskalenderen her på sitet.

Om bloggen

Martin Bork, Admins billede
Pressemeddelelser og information.

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • Bent Staal-Bagges billede
    Jeg så gl. Billeder og faldt over et... Sådan skal jeg ikke se ud til sommer 2013.
  • Melindas billede
    Jeg vil skrive om mine oplevelser omkring træning, mad og min hverdag. Jeg styrketræner dels, men løber også meget og derfor vil mine indlæg være lidt en blanding af alt dette. Jeg håber nogle kan...
  • Sandra Flindt Jørgensens billede
    Kom og besøg min blog! Skriver trænings- og hverdagsindlæg! http://sandraflindt.bloggersdelight.dk/ Hav en god dag!
  • Annette Fredskov Jensens billede
    Her kan du følge mit projekt. Jeg vil løbe et marathon om dagen i et år, start den 15. juli 2012. På min hjemmeside www.annettefredskov.dk kan du dagligt læse, hvordan det går.
  • Emils billede
    Dette er en blog omkring løb og i særdeleshed omkring udstyr. Der vil komme gode råd til valg af udstyr, samt gode råd til forbedringer af dit løb. Håber i vil læse med :)

Log ind

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 13557:

Kirsten Broks billede
løber gennem mange perioder gennem mange år vil gerne træne op til 10 km i forår 19

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør