Motionslob.dk bliver til Runagain.com

Motionslob.dks billede

Kære brugere af Motionslob.dk, 

Sig farvel til Motionslob.dk – og velkommen til Runagain.com, som pr. 25. oktober 2022 har overdraget stafetten for løbskalenderen.

Motionslob.dk er skabt ud fra en vision om at udgive en dansk løbskalender - en drøm om at skabe et site som nemt kunne inspirere alle danske løbere til at blive den bedste version af sig selv ved at få overblik over alle danske motionsløb og have mulighed for selv at oprette sine egne motionsløb. Et projekt som blev initieret af Martin Bork tilbage i 2008, og som i 2018 blev overdraget til Mediehuset Luksus, som blandt andetstår bag LøbeMagasinet og Løberne.dk. 

Nu står Motionslob.dk så igen ved en skillevej. Efter en periode under pandemien, som har været hård ved såvel løbsarrangører og Motionslob.dk, ser vi heldigvis ind i en tid med stigende antal motionsløb. Men motionslob.dk har ikke fået den kærlighed, som sitet fortjener i det sidste stykke tid. Sitet trænger kort sagt til en update, og vi har gennem længere tid barslet på en plan om at modernisere sitet for at skabe et bedre produkt for både løbsarrangører og løbere. 

Når vi nu overdrager motionslob.dk til Runagain.com, er det fordi vi mener, at de kan levere den løbskalender, vi gerne vil kunne tilbyde. Den danske løbsscene fortjener en løbskalender, som kan være aktiv medspiller – både nu og i fremtiden. Det får den nu igen. Overdragelsen til Runagain.com er en unik mulighed for at vi kan bibeholde en kalender med alle de danske løb – og at den så også kommer til at rumme en lang række udenlandske løb, ser vi kun som et stort plus. Ja, faktisk har Runagain allerede en lang række danske løb (www.runagain.com/finnlop/country/Danmark).

Hvad kommer der til at ske praktisk? 

Så, hvad sker der nu? Helt kort så sættes der nu et arbejde i gang for at overdrage Motionslob sitet bedst muligt. Drømmen er naturligvis, at dette sker uden bøvl, men realistisk set ved vi også at der nok kommer til ske uventede ting, når sitet skal over på en ny platform. 

Derfor håber vi, at I alle – både løbere og løbsarrangører - har forståelse for, at det er en proces, som vi ikke har prøvet før. Ligesom vi hos det gamle motionslob.dk team håber, at I vil tage godt imod det nye team, som nu overtager løbskalenderen og tager jeres løb med over på en ny platform. 

Det er gode løbere fra vores norske naboer, som overtager stafetten, og vi håber I alle vil hjælpe dem godt på vej. Også selvom der ganske givet kommer til at være nogle tekniske udfordringer og andre praktiske ting, som skal løses i en overgangsfase. 

Slutteligt vil vi gerne sige tak for alle jer – løbere som løbsarrangører – som har været med på rejsen med motionsløb sitet til dato. Tak fordi i bakkede op, og god vind videre med kalenderen i nye klæder.

Bedste løbehilsner,
Motionslob.dk

Har du spørgsmål til kalenderen fremadrettet kan du henvende dig til Runagain.com, Carl-Otto Karlengen, carl-otto@runagain.com     

Har du spørgsmål til kalenderen bagudrettet til motionslob.dk kan du skrive til Bugge Holm Hansen på bugge@mediehusetluksus.dk

Links

Om bloggen

Motionslob.dks billede

Andre bloggere

5 blogeksempler

  • RA
    RAs billede
    Løbshistorik og beretninger fra forskellige løb
  • Torben Jensens billede
    Jeg skal i gang med at træne til DHL Stafetten i Århus d. 17 August. Jeg er kommet til at melde mig til sammen med nogen kollegaer, så der er ingen vej uden om denne gang. Jeg er sikker på det også...
  • Lars wolffs billede
    Team elena run løbet blevet den bedste succes i af de 3 år . Vi har er stolte at kun sige vi holder det igen.
  • Peter Nielsens billede
    Jeg vil prøve om jeg kan skrive lidt om mine løb, og trænings pas her på siden, måske lidt om hvorda jeg har haft det under løbeturen - godt eller skidt. ;)
  • Mads Ladefoged Loldrups billede
    Nu skal jeg i bedre form. Synes jeg har taget alt for meget på. Så i denne blog vil man kunne følge min optræning til Skjern Å Running Challenge den 30. april, hvor jeg har tilmeldt mig 8,2 km. Så...

Log ind

To prevent automated spam submissions leave this field empty.

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 15493:

Claus Primdahls billede
Har løbet 75 marathonløb samt over 20 ultra løb.

Nyhedsbreve




Løber
Løbsarrangør

Læs mere her

Bliv medlem af løberne.dk