Dårlig samvittighed, som jeg må løbe væk fra

Jeg har næsten lige tømt 500 g. p-tærter.  Efter sådan et frådseri, får jeg efterfølgende dårlig samvittighed. Mit misbrug af slik og chips er accelereret i forbindelse med at træningsmængden er steget betydeligt. Min krop kommer bestem ikke i underskud mht. energiindtag. Jeg vil nødig kæmpe en krig på begge fronter og har givet los. Kastet min fine fornemmelse for sunde kostvaner på stand by og prioriteret løb frem for alt. Ved at fokusere på at øge træningsmængden eller intensiteten, tror jeg, at de sunde kostvaner kommer helt af sig selv på den lange bane. Hvis man tænker konstant på, hvad man spiser og intet andet, må det gå galt. Ved at flytte fokus på en sund aktivitet, som man er glad for, er der en chance for et mere normal forhold til søde sager.  På et tidspunkt, tager jeg tyren ved hornene. Venter på dette rette tidspunkt og som en anden, John Wayne, tager jeg en duel med min påståede søde tand. For at løbe over 200 km. på et døgn, skal der flyttes grænser over hele linien. Jeg ramte den absolutte bund i december måned, hvor jeg spiste 7 poser chips på én dag. Denne evne, at blive ved og ved uden bund, skal jeg bare flytter over på mit løb. Derfor har jeg en fordel frem for andre. Jeg har evnen til at holde dampen oppe og blive ved og ved. Næste krig er vægten, som skal ned. Følg med, hvordan en ignorant tackler sådan en udfordring, uden hjælp fra andre "kloge hoveder".  Husk på, at jeg prøver mig frem, uden nogen form for relevant uddannelse eller betydelig viden indenfor løb, ernæring og træning.