Alt det overskudsagtige er lagt væk.... Nu skal der kæmpes! Kriser kommer som regel uventet. Jeg troede at kroppen efterhånden havde vænnet sig til dagens strabadser, men nu kom reaktionen på det hårde slid. Kroppen er slidt og smerterne fra mine lårbasser, får mig til at løbe som en gammel mand, der har skidt i bukserne Desuden driller en vabel mellem stortå og dens nabotå. Benene er 4 værd og hoved en 5'er.

Varmen gøre det ikke bedre og jeg sveder som en gris. Jeg har afkortet mine turer fra typisk 20 km. til 15 km. På sigt får jeg problemer med at nå de 500 km. hvis ikke jeg få med succes indført et ekstra træningspas fra de nuværende 4 til 5 om dagen. Vaseline har ikke hjulpet mig med mine røde lårbasser. Jeg prøver med babypudder om det ikke skulle hjælpe. Vablerne begynder at titte frem og jeg overvejer at prikke hul i dem. I første omgang venter jeg og ser tiden an. Jeg er begyndt at blive presset både fysisk og psykisk og det bliver spændende om jeg kan slå fra mig og hente noget godt op fra dybet. Her mener jeg fra id'et. Et lager af rå energi, der kan aktiveres, hvis man er i fare. Ja, jeg er i krise....nu begynder det for alvor, hvor man lære noget om sig selv. Den sidste del af turen er som regel den mest smertefulde, men også den mest givtige periode, hvor guldet hentes og hvor man bliver mentalt stærk af modgang.

Dagens bedste oplevelse: Sidde med en dybfrosen torsk mellem mine lår og spise is

Dagens dårligste oplevelse: Løbe som om jeg havde skidt i bukserne

mvh. Sukil