Historien om maraton

Marathon er navnet på en by ved ø-kysten af Attike i Grækenland. Fænomenet Marathonløb kommer fra legenden om Pheidippides en græsk soldat, som ifølge legenden, blev sendt fra byen Marathon til Athen for at annoncere at perserne mirakuløst var blevet slået i kampene ved Marathon. Det siges, at han løb hele distancen uden at stoppe, men umiddelbart efter hans annoncering døde han.

Den græske historiker Herodot, hovedkilden til den græsk-persiske krig, nævner Pheidippides som annoncøren, som løb fra Athen til Sparta for at søge hjælp. Legenden om løberen fra Marathon til Athen dukker først op i det første århundrede efter vor tidsregning. Lucian af Samosata, fra det andet århundrede, fortæller også historien, men nævner løberen Philippides, og altså ikke Pheidippides. Det skal nævnes, at i nogle af Herodots manuskripter omtales løberen mellem Athen og Sparta som Philippides.

Der var to veje ud af kampladsen ved Marathon mod Athen, den ene bjergrig mod nord med en distance på omkring 34,5 km. Den anden mere flad, men længere mod syd med en distance på 40,8 km. Der er på overbevisende måde blevet argumenteret for, at løberen tog den svære rute mod nord fordi der på det tidspunkt stadig var persiske soldater langs den sydlige rute.

Området omkring Marathon i dag

Marathonløbets nyere historie I 1876 skrev Robert Browning digtet "Pheidippides". Brownings digt blev en del af periodens folkekultur og blev anerkendt som en historisk legende. Da idéen om de moderne olympiske lege blev fostret, var der behov for en tråd til det gamle Grækenland. Idéen om Marathonløbet kom fra Michel Bréal, som ville sætte marathondistancen på de første olympiske lege i 1896 i Athen. Idéen blev støttet af Pierre de Coubertin, grundlæggeren af de moderne olympiske lege. Det første Marathonløb blev meget passende vundet af grækeren Loues Spiridon i tiden 2 timer og 58 minutter. Marathonløb for kvinder blev først introduceret i 1984 ved legene i Los Angeles, USA.

Log ind

Nyt medlem

Velkommen til medlem nr. 5734:

Løbesolbriller

Køb verdens bedste løbesolbriller med 15% rabat hos Sunglasses Shop. Mange mærker. Brug denne rabatkode: SGSPROMO393.

Find dem her

Hent vores app

Fra shoppen

Nyhedsbreve

Vælg de nyhedsbreve du ønsker at til/afmelde dig.